19-årig anholdt efter vold mod politiet

En beruset ung mand blev i går aftes anholdt og sigtet for vold mod politiet.

Episoden udspillede sig foran en grillbar i Øster Vraa, hvor politiet stoppede en 10-årig dreng på en minicrosser. Den 19-årige blandede sig i politiets arbejde.

Situationen udviklede sig og den unge mand slog ud efter den ene politibetjent. Betjentene overmandede ham, og han blev sigtet for vold mod politiet, oplyser Nordjyllands Politi i Frederikshavn til TV2/Nord.

Manden er igen på fri fod, efter han har erkendt, at han slog ud efter betjenten. Han er i forvejen kendt af politiet for vold.


Seneste nyt

fra Nordjylland