LIGE NU:

20 måneder for knivstik i Vrå

En 29-årig mand blev i dag idømt et år og otte måneders fængsel for knivstik i Vrå.

Naboskænderi i Vrå
Den 29-årige var tæt på at stikke en 39-årig mand ihjel, da han stak ham i maven med en kniv efter et naboskænderi på Bombækvej i Vrå udviklede sig.
Skænderiet foregik sidste år i november.

20 mdr. for knivstik
Den 29-årige blev i dag idømt et år og otte måneders fængsel ved retten i Frederikshavn - i straffen indgik også en tidligere betinget straf på 40 dages fængsel.

Den dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.