26-årig død efter påkørsel af hus

En ung mand mistede natten til søndag livet efter at have påkørt et hus i Farsø.

Natten til søndag mistede en 26-årig mand livet. Han kørte ind i et hus på Søndergade i Farsø.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Heine Hansen oplyser, at uheldet skete omkring klokken 01.30, og at det endnu er uvist, hvorfor afdøde endte med at ramme huset. Han fortæller, at der ikke var tegn på, at vejen skulle have været glat.

Den 26-årige blev bragt til Aalborg Universitetshospital og døde kort efter af sine kvæstelser.

Huset, der blev påkørt, har fået store skader, men ingen i huset kom til skade.

De pårørende er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland