47-årig knallertkører dræbt

I går aftes stødte en mandlig knallertkører frontalt sammen med en 19-årig kvindelig bilist. Ulykken skete kl. 19.30 på Thorup Hedevej i Dronninglund.

En ambulance og en lægeambulance ankom kort efter til ulykkesstedet og en læge konstaterede, at den 47-årige mand der er fra lokalområdet var dræbt på stedet, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi i Frederikshavn. Den kvindelige bilist slap uden fysiske skader men er efterfølgende blevet behandlet for chok.

Med den dræbte 47-årige knallertkører har 34 personer i år indtil videre mistet livet på de nordjyske veje.


Seneste nyt

fra Nordjylland