Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

73 tidligere ansatte og elever beskylder skandaleramt stutteriejer for chikane, vold og voldtægt

Foto: Johnny Hanna & Josefine Uhd Stritich

Johnny Hanna & Josefine Uhd Stritich

Eksperter har aldrig set en sag om seriekrænkelser så slem som den, 73 tidligere ansatte nu rejser mod John Byrialsen. Selv afviser han anklagerne.

En lang række tidligere ansatte og rideelever står nu frem i en ny TV 2-dokumentar, 'Mareridtet på stutteriet', og beskylder den tidligere stutteriejer John Byrialsen for at have udsat dem for krænkende adfærd.

John Byrialsen blev et kendt ansigt i 2023, efter myndighederne fandt 50 nedgravede heste på Viegård Stutteri. 

Misrøgtede heste

Tidligere fra John Byrialsen i vælten for at have mishandlet heste på sit stutteri. Mange af hans tidligere heste er nu at finde i Nordjylland i blandt andet Bratbjerg og Aggersund.

TV 2 har talt med i alt 115 personer, der har arbejdet for eller modtaget undervisning af John Byrialsen. Af de 115, der både omfatter mænd og kvinder, fortæller 73, at de har oplevet krænkende handlinger i perioden 1988 til 2023.  

Ifølge de tidligere ansatte omfattede krænkelserne alt fra hård tone og mobning til seksuel chikane, vold og voldtægt.  

For eksempel fortæller den tidligere elev Johanna Henriikka, at hun i 2011 vågnede nøgen op i John Byrialsens seng på en tur til Polen. 

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

Med blå mærker på kroppen. Blod løbende ned ad benene. Og kun glimt af, hvad der var hændt hende timerne forinden. 

- Da John så mærkerne til morgenmaden, sagde han, at jeg skulle dække dem til, og hvis nogen spurgte, skulle jeg sige, at det var hesten, der havde sparket mig, fortæller Johanna Henriikka, der var 18 år, da episoden ifølge hende fandt sted.  

Vilde fester, vold og voldtægter 

67 af de tidligere ansatte og elever fortæller, at de har oplevet hård tone eller mobning fra John Byrialsen. Det dækker blandt andet over at blive kaldt "idiot" og "bitch" eller få kastet en møggreb efter sig.

TV 2 har for eksempel set en sms-korrespondance mellem John Byrialsen og en tidligere ansat, hvor han skriver: "at hun kan knalde hvem som helst".

Derudover har 33 oplevet seksuel chikane, og 14 har været udsat for voldelige handlinger, fortæller de.

Sådan fordeler krænkelserne sig:

TV 2 Dokumentar har talt med 115 af John Byrialsens tidligere ansatte og elever i perioden 1988-2023.

  • 73 ud af 115 fortæller, at de har været udsat for krænkende handlinger som spænder fra mobning, hård tone og seksuel chikane til voldelige handlinger og voldtægt.

  • 67 ud af de 115 personer fortæller, at de har oplevet hård tone og eller mobning. Det tal dækker over episoder som at blive kaldt ”idiot”, ”bitch” og ”fed” til at få kastet ting efter sig, som f.eks. en møggreb, og blive fastholdt og tvunget til at drikke alkohol.

  • 33 ud af de 115 fortæller, at de har oplevet seksuel chikane fra John Byrialsen.  Seksuel chikane dækker f.eks. over sexistiske kommentarer og uønsket seksuel opmærksomhed og berøring, fortællinger om at vågne nøgen op i hans seng uden at kunne huske, hvad der er sket, og enkelte episoder, som kvinderne selv betegner som forsøg på voldtægt.

  • 14 ud af de 115 fortæller, at de har været udsat for voldelige handlinger fra John Byrialsen. Det dækker f.eks. over at blive skubbet til, blive udsat for kvælertag, blive slået eller få bank.

  • Fire ud af de 115 fortæller, de har været udsat for voldtægt.

  • 42 ud af de 115 fortæller, at de ikke selv har oplevet krænkende handlinger under deres tid hos John Byrialsen. Men cirka halvdelen af dem fortæller, at de har været vidne til krænkelser eller haft viden om krænkelser.

Note: Anette Borchorst, professor emerita fra Aalborg Universitet, har gennemgået TV 2s researchmateriale og har været med til at inddele krænkelserne i de forskellige kategorier.  

Størstedelen af episoderne fandt ifølge de ansatte sted på Viegård Stutteri ved Viborg, som John Byrialsen drev fra 1992 til 2023.

John Byrialsen har ikke ønsket at stille op til tv-interview, men den nu tidligere stutteriejer afviser at have begået vold eller overgreb mod ansatte, ligesom han afviser at have været seksuelt sammen med nogen af de 'unge piger'. 

Både Viegård Stutteri og John Byrialsen personligt gik konkurs i oktober sidste år. Foto: (Privatfoto)

Mange af de ansatte beretter derimod om vilde fester, hvor John Byrialsen pressede dem til at drikke massive mængder alkohol for efterfølgende at forsøge at forgribe sig på flere af dem. 

- Jeg fik 15 shots Jack Daniel’s og efter det, så husker jeg ikke noget. Andet end billeder af John, der holdt mig fast på sit skød, mens der var hænder, der bevægede sig rundt på lår, numse og bryster, fortæller Monika Eriksen, der på daværende tidspunkt var 22 år gammel.

Andre kvinder fortæller, at de blev udsat for vold.  

- Jeg lå på gulvet, mens han slog og sparkede mig. Jeg fik et chok, da jeg så mig selv i spejlet morgenen efter. Halvdelen af mit ansigt var sort, beretter tidligere ansat Kirsti Aho, som siger, at hun levede i et voldeligt kæresteforhold med John Byrialsen i to år.  

Finske Kirsti Aho gik efterfølgende til lægen, og i hendes journal står der, at der var synlige mærker efter knytnæveslag ved øjet.  

Kirsti Aho flygtede hjem til Finland i 2007 – efter fire år på Viegård – hvilket også fremgår af hendes dagbogsnotater, som TV 2 har set.

Dog fulgte John Byrialsen efter og efterlod en seddel i forruden på hendes bil, fortæller Kirsti Aho. En seddel, hun stadig har i dag, hvor der står: "Lillemus er fundet. Glem ikke det er John".

Drøm blev til mareridt 

I 2011 var Johanna Henriikkas kørt alene med John Byrialsen på tur til Polen, hvor nogle af hans heste skulle deltage i en konkurrence.

På daværende tidspunkt var Johanna Henriikka 18 år gammel. John Byrialsen var 53 år.  

I dag husker Johanna Henriikka ikke, hvilken by de befandt sig i. Men hun husker, hvordan John Byrialsen tog hende med ud at drikke sammen med en af hans polske venner.  

- De sagde ting som: ”Tror du, at du er bedre end os? Kom nu, drik”. Det næste, jeg husker, er glimt af at blive slæbt ind på et hotelværelse, fortæller hun.  

Tre år forinden var Johanna Henriikka kommet til Viegård Stutteri fra Finland som blot 15-årig.  

Drømmen var at blive den næste store rytter. Men den forvandlede sig til et mareridt, da Johanna Henriikka den dag i 2011 vågnede op med mærker på kroppen og blod ned ad benene og var blevet udsat for, hvad hun selv betragter som en voldtægt.  

- Jeg var ikke jomfru, men alt var ødelagt i min skede, husker Johanna Henriikka.  

Og hun fortæller, at overgrebene fortsatte de næste to år.  

Et klassisk eksempel på grooming 

Johanna Henriikka hverken anmeldte overgrebene til politiet eller gik til lægen. Ifølge hende selv skyldtes det, at John Byrialsen havde manipuleret hende til at tro, at det var hendes egen skyld.  

Af samme årsag findes der ingen skriftlig dokumentation på, at voldtægterne har fundet sted. Men TV 2 har talt med tre kilder, der alle bekræfter, at Johanna Henriikka har fortalt dem om voldtægterne, da hun stadig var på Viegård Stutteri.  

Yderligere har tre andre kvinder fortalt, at de også er blevet voldtaget af John Byrialsen. Heller ingen af dem gik til politiet eller lægen.

TV 2 er bekendt med deres identitet, men kvinderne fremgår ikke ved navn, fordi de frygter for konsekvenserne ved at stille sig frem. John Byrialsen er blevet forelagt alle kvindernes navne og udtalelser.

TV 2 har også forelagt Anette Borchorst, der er professor emeritus fra Aalborg Universitet og en af landets førende forskere inden for seksuel chikane på arbejdspladser, Johanna Henriikkas og samtlige af kildernes oplevelser.  

Hun har desuden gennemgået TV 2s researchmateriale og hjulpet med at inddele de forskellige grader af krænkelser i kategorier.  

- Jeg tror, det er det værste, jeg har set gennem de mange år, jeg har beskæftiget mig med det her emne. Og det er ikke fordi, jeg ikke har set mange slemme sager, siger hun til TV 2. 

Anette Borchorst mener, at John Byrialsens opførsel er et klassisk eksempel på grooming, hvilket forklarer, hvorfor mange af kvinderne ikke sagde fra i situationen eller fortalte det til andre.  

Hvem er John Byrialsen?

  • John Byrialsen er tidligere stutteriejer og en kendt hesteavler.

  • Fra 1993 til 2023 drev han Viegård Stutteri ved Skals.

  • Han gik konkurs sidste år efter beskyldninger om mishandling og vanrøgt af heste.

  • Blandt andet fandt politiet omkring 50 ulovligt nedgravede heste på en af hans ejendomme.

  • Ligeledes kunne TV 2 afdække, at der i de seneste år var uddelt massive bøder til John Byrialsen for brud på dyrevelfærdsloven.

Grooming beskriver en proces, hvor en krænker opbygger en relation til et barn med henblik på at få barnet til at indgå i aktivitet, der skal tilfredsstille krænkeren.  

Og i og med at flere af kvinderne var under 18 år, da de kom til Viegård Stutteri, mener Anette Borchorst, at John Byrialsen udnyttede sin position til at manipulere med dem.   

Turde ikke fortælle det til andre 

Flere af kvinderne har enslydende fortællinger om, hvordan John Byrialsen inviterede dem med ud at spise og ikke mindst drikke alkohol, mens de stadig var meget unge.  

Lisbeth Johansen fortæller, at hun for eksempel kun var 16 år, da John Byrialsen i 1988 tog hende med til et ridestævne. Men først inviterede han hende med på pizzeria og bagefter hjem til sig selv.  

Morgenen efter vågnede hun nøgen op i hans seng og havde ingen erindring om, hvad der var sket, fortæller hun.  

TV 2 har talt med i alt seks kvinder, der fortæller, at de er vågnet op i John Byrialsens seng efter at have drukket alkohol med ham, uden at kunne huske, hvad der var sket.  

- Folk siger: “hvis man er voldtaget, så ved man det godt”. Men jeg ved det ikke. Det var meget voldsomt at opleve sådan et blackout, siger Lisbeth Johansen.  

Ifølge Johanna Henriikka begyndte John Byrialsen at groome hende, da hun var 15 år.  

John Byrialsen ville blandt andet komplimentere hendes krop og give hende tips til, hvordan hun skulle bruge den til at tilfredsstille en mand. For eksempel, at hun kunne øve blowjobs på en banan.  

- Jeg kendte ikke selv til blowjobs på det tidspunkt. Så det er først senere, at jeg forstod, hvad han mente. Da han voldtog mig første gang, indså jeg, hvad han talte om. 

Johanna, hvorfor pakkede du ikke dine ting og tog hjem til Finland?

- Jeg følte ikke, at det var en mulighed for mig at tage hjem, fordi han på en måde havde fortalt mig, at mine forældre ikke ville hente mig. Jeg troede så meget på, at jeg var grunden til, at de her ting blev ved med at ske. 

Blev fanget i et spind

I TV 2-dokumentaren fortæller tre kvinder, at de indledte et seksuelt forhold til John Byrialsen.

I dag siger kvinderne, at de ikke havde lyst til at være i forhold med ham og har svært ved at forstå, hvordan det endte der.  

- Jeg vidste på alle måder, at det var forkert. Men jeg tror bare, at der var noget inde i mig, som var i stykker, siger Gry Heitmann.

Gry Heitmann var tilknyttet Viegård mellem 2000 og 2008. Hun havde et hemmeligt seksuelt forhold til John Byrialsen, som ifølge hende var præget af vold. Hun fortæller blandt andet, at han slog hende i tindingen, hvor ingen kunne se det.

Overvejede du at melde ham til politiet?

- Nej, altså på det tidspunkt faldt det mig ikke ind. Jeg tror slet ikke, at jeg overvejede, at det var en mulighed for mig. Jeg ved ikke hvorfor.

Mille Mortensen, tidligere forsker i krænkende adfærd på Københavns Universitet og nu selvstændig konsulent, forstår godt, hvorfor det for udefrakommende kan virke underligt, at kvinderne ikke bare forlod John Byrialsen eller gik til politiet.  

Men beskæftiger man sig med området, giver det derimod rigtig god mening, at kvinderne ikke har følt, at de kunne, fortæller hun.  

- Man kommer i tvivl om sin egen dømmekraft, og meget ofte udløser det følelsen af skam. "Jeg må have gjort noget forkert, eller jeg kan ikke være et godt menneske, når andre synes, at det er okay at behandle mig på den måde", forklarer forskeren.  

Mille Mortensen understreger, at. hun ikke har set noget, der kommer i nærheden af den her sag. Det på trods af, at hun har arbejdet specifikt med krænkende handlinger i årevis.

Vil have ham i fængsel 

Én kvinde valgte i 1999 at politianmelde John Byrialsen for vold, hvor hun beskyldte ham for at have givet hende gentagne slag med knyttet hånd i ansigtet og på kroppen.  

TV 2 har talt med kvinden og fået aktindsigt i skadesrapporten, som hun fik lavet på hospitalet 36 timer efter episoden. Her fremgår det, at hun havde mærker og misfarvninger ved øje, øre, skulder, underarm og halsregion.  

Det har ikke været muligt for TV 2 at få svar på, hvorfor sagen aldrig førte til en sigtelse af John Byrialsen, da Midt- og Vestjyllands Politi ikke har kunnet finde nogen af sagens akter, udover selve anmeldelsen.  

Politiet vurderer, at det kan skyldes, at sagen er slettet efter 15 år på arkiv, som reglerne foreskriver, hvis der ikke er rejst sigtelse i en sag.   

I forbindelse med dokumentaren har yderligere tre kvinder i år valgt at politianmelde John Byrialsen for henholdsvis vold og voldtægt.  

Det gælder blandt andet Johanna Henriikka, som foretog sin anmeldelse i august. Hun er blevet bedt om at møde op til en afhøring på politistationen.  

- Jeg håber virkelig, at han bliver sat i fængsel for det, han har gjort. Eller at han en dag vil forstå, at han har gjort noget forkert. For det er jeg ikke sikker på, at han gør, lyder det fra Johanna Henriikka.  

De to andre kvinder har fået at vide, at deres sager er forældede.  

Afviser sex med de “unge piger”

John Byrialsen har ikke ønsket at stille op til et tv-interview. TV 2 har derfor skriftligt forelagt ham alle kvindernes udtalelser og anklager samt den øvrige rejste kritik, men han er ikke vendt tilbage med svar.   

TV 2 har tidligere i processen talt med John Byrialsen på telefon.  

I den første samtale blev han præsenteret for anklager om seksuelle krænkelser. I denne samtale afviste John Byrialsen, at han nogensinde har været voldelig, voldtaget eller i øvrigt har haft sex med nogle af de "unge piger”.  

I den anden samtale forsøgte vi at forelægge ham den samlede kritik fra de tidligere ansatte. I denne samtale afviste han at kommentere på anklagerne.  


Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.