81-årig kørt ned i Frederikshavn

 81-årig kørt ned i Frederikshavn

En ældre mand på cykel blev her til formiddag kørt ned på Niels Juels Vej i Frederikshavn.

Anmeldelsen lød i første omgang på, at det var et barn, der var kørt ned, men da politiet nåede frem til Niels Juels Vej i Frederikshavn, viste det sig, at der var tale om en 83-årig mand på cykel.

Manden drejede til venstre lige ud foran en bil, hvor en ældre kvinde sad bag rattet. Kvinden kørte ved lav hastighed.

Den 83-årige er ved bevidsthed og umiddelbart udenfor livsfare, men han er kørt til sygehuset i Hjørring, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.


Seneste nyt

fra Nordjylland