AaB smed sejr væk

AaB formåede ikke helt at rejse sig oven på trænerfyringen af Bruce Rioch, da mestrene ude mod Randers smed sejren væk i kampens afsluttende minutter.

I et velspillet og sprudlende opgør formåede AaB ikke helt at rejse sig oven på trænerfyringen af Bruce Rioch, og få minutter før tid smed nordjyderne en 2-1-føring væk og måtte nøjes med det ene point med 2-2 ude mod Randers FC.

Det var ellers AaB, der havde bedst fat i store dele af
kampen. Men Randers var bestemt ikke ude af kampen på noget tidspunkt og store Marc Nygaard slæbte som en gal.

Det var da også ham, som stod for målet til 1-0 i begyndelsen af anden halvleg. Men AaB gav aldrig op og fightede sig flot tilbage. Det gav pote efter 66 minutter, hvor Marek Saganowski kunne score sit første ligamål, inden Thomas Augustinussen bragte AaB i front.

Men i overtiden smed AaB de tre point væk, da Carsten
Fredgaard scorede til slutresultat 2-2, og dermed er AaB fortsat næstsidst i SAS Ligaen.


Seneste nyt

fra Nordjylland