AaB vil lokke flere folk til ishockey

En kraftigt fornyet spillertrup, attraktive publikumstiltag og billigere billetter bliver der lokket med, når AaB Ishockey i den kommende sæson spiller hjemme i Gigantium Isarena.  

Ovenstående er bare et par af de tiltag, der bliver gjort fra AaB's side inden sæsonstarten i AL-Bank Ligaen.
 
- Vores udgangspunkt for den kommende sæson er aggressivt, underholdende og dermed også publikumsvenligt hockey, fastslår direktør i AaB Ishockey Frederik Åkesson.
 
- Det er i den tråd, at vi har rekrutteret på spillersiden, for vi vil have folk tilbage i hallen, konstaterer Frederik Åkesson.
 
AaB havde i den forgangne sæson 1.350 tilskuere i snit til grundspillets 21 opgør. Nu håber man på publikumsfremgang.
 
- Succeskriteriet er en fremgang på cirka 20 procent, der skal realiseres gennem gode præstationer på isen, attraktive aktiviteter rundt om kampene og lavere billetpriser.
 
AaB spiller første gang på hjemmebane mod Copenhagen Hockey tirsdag den 20. september.


Seneste nyt

fra Nordjylland