Aalborg-nej til videoovervågning i taxaer

 Aalborg-nej til videoovervågning i taxaer

Taxachaufførerne i Aalborg siger nej til at videoovervågning skal tvinges i bilerne ved lov. De mener, det kommer til at koste dem dyrt, hvis der skal installeres kameraer i hyrevognene

Vognmand Gert Mark er regionsformand i Dansk Taxa Råd. Dansk Folkepartis forslag om videoovervågning i taxaer får ham helt op i femtegear.

- Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé at lovgive sig ud af det her. Det ville være meget bedre ad frivillighedens vej, siger Gert Mark til TV2/NORD.

Ud over at det skal være op til den enkelte vognmand om der skal sættes kameraer op, så mener Gert Mark samtidig at det vil koste vognmændene over 10.000 kroner hver at installere videoovervågningsudstyr. Men det er chaufførernes fagforening helt uenig i.

- Jeg synes, at 10.000 kroner er basseører, når man tænker på, hvor forebyggende det er. Så jeg går helt bestemt ind for videoovervågning, siger Arne Nielsen, formand for Transportgruppen i 3F Aalborg.

I vores udsendelse mandag 19.30 kan du høre, hvorfor transportordføreren fra Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, mener, det er et godt forslag med videoovervågning i taxaer.


Seneste nyt

fra Nordjylland