Aalborg Taxa strejker (opdateret 13.20)

 Aalborg Taxa strejker (opdateret 13.20)

De 250 chauffører er utilfredse med en ny fordelingsordning mellem Aalborg Taxa og konkurrenten Mini Cab. Presserende kørsel gennemføres dog af vognmændene i Aalborg Taxa.

De utilfredse chauffører samledes ved Aalborg Taxas hovedkontor på Stationsmestervej i Aalborg ved 22-tiden i aftes. Og siden har Taxas kunder udelukkende været betjent af vognmændene - og så af Mini Cab.

De to taxa-selskaber har indgået et samarbejde, så det andet selskab får tilbudt turen, hvis ikke turen er blevet taget af en ledig taxi i løbet af to minutter. Men chaufførerne hos Aalborg Taxa mener i følge TV2/Nords oplysninger, at kunderne skal have oplyst, at deres bestilling risikerer at ende hos det konkurrerende selskab.

Der er møde mellem vognmændene og chaufførernes talsmand i dag kl. 13.00.

Et strejkemøde blandt chaufførerne ved Aalborg Taxa lørdag kl. 18 kommer til at afgøre, om arbejdsnedlæggelsen fortsætter, her mens de første julefrokoster er kommet i gang. Aalborg Taxas 110 vognmænd råder over 150 hyrevogne, mens det selvstændigt drevne MiniCab, der også ejes af Aalborg Taxa, kører med 17 biler.

Vognmændene har tilbudt chaufførerne under Alborg Taxa, at de ikke behøver at tage ture for MiniCab, men det har ikke været nok, oplyser selskabets næstformand, Henrik Knudsen, forud for
mødet blandt vognmændene kl. 13.


Seneste nyt

fra Nordjylland