Absurd nordjysk forbindelse: AaBs evigglade bomber afslører vild historie bag sit nummer
Foto: Erik Luntang/Ritzau Scanpix
En helt særlig gave river tæppet væk under værter.
Den er god nok.
Søren "Evigglad" Frederiksen, som er en af nyere tids mest populære AaB'ere for sine utallige mål - næstflest i Superliga-historien - og samtidig store afbrændere og sprælske jubelscener, bekræfter røverhistorien.
Han har ramt en pølsevogn.
Det afslører han i Tredje Halvleg og denne uges udgave af TV2 Nord-programmet, hvor humørbomben gæster.
Han er af Mr. AaB, Lynge Jacobsen, blevet kaldt et af de bedste køb i klubbens historie, fordi han var så likeable, som det hedder på nudansk. Selv fortæller den frederikshavnske fødte eks-bomber rørende om det nære forhold til netop Lynge, som alle er på fornavn med.
Men det er ikke kun myter, der bekræftes hos Brix & Jørgensen i denne udgave af Tredje Halvleg.
Også hvor tæt han var på udlandet, løftes der sløret for fra manden med de seks landskampe og mesterskaber i AaB og Silkeborg, foruden de tre udødeliggjorte perioder i Viborg.
Den frederikshavnske forbindelse
Han havde billetten i hånden til Athen, hvor Champions League-aktuelle Panathinaikos ventede - klar til at sende norske Frank Strandli den anden vej. Men det blev aldrig.
I stedet for grækernes grønne trøje, var det dog især den grønne Viborg-trøje med "22" på ryggen, der blev kendetegnet for manden med de tusind jubelscener.
- Der var bare én spiller, der tog mit hjerte. Med hans fantasiske personlighed – både på og udenfor isen. Han var mit helt store idol, forklarer Søren Frederiksen om den helt særlige gave, han fremviser i programmet.
En original, matchworn Craig Chapman-trøje fra Frederikshavn Ishockey Klub.
Med nummer 22 på ryggen.
Til gedigen overraskelse i studiet.
- Og det var derfor, at jeg også kom til at spille med nummer 22 i langt de fleste af de klubber, jeg har spillet i, siger Søren Frederiksen videre.
Jeg har forandret mig. Jeg finder mig ikke i noget mere. Jeg lader mig for eksempel aldrig interviewe af H. P. Rytter.
Søren Frederiksen om faderens alt for tidlige dødsfald.
Arvelig ære
Trøjen er i dag legendarisk i Viborg FF, hvor ingen spiller må optræde i nummeret. Det er ligesom Maradona, Maldini og Torben Boye blevet fredet - en af de største ære i fodboldklubber.
Nu viser det sig, at det altså skyldes den nu afdøde FIK-legende.
- Han sidder deroppe og græder nu, det kan jeg godt sige dig, lyder det prompte fra Mogens Jørgensen, om 'Chappy', der døde i 2015 i Frederikshavn, efter han kom til verden i ishockeyens hjemland, Canada i 1958.
Men det var som FIK-spiller og træner, han blev legende, hvor han betragtes som den bedste spiller i klubbens historie, og generelt anses han for en af de bedste udlændinge nogensinde i den danske liga.
Han nåede aldrig et dansk mesterskab med FIK, for da det lykkedes frederikshavnerne, var han netop skiftet til Rungsted. Til gengæld gik det med "22", som det gik med nummeret i Viborg - det er fredet.
- ’Chappy,’ han havde bare noget ekstra. Og han var også den der publikumspiller.
- Og jeg har mødt ham mange gange, og stod og snakkede med ham nede i byen. Han var legendarisk, siger Søren Frederiksen og fortæller, at begejstringen i et vist omfang er gjort arvelig:
- Og det er også derfor, at Emil, min søn, løber og spiller med nummer 22 nu, oppe i Rosenborg (norsk storklub, red.).
Afviste FCK
Udlandet nåede Frederiksen senior dog aldrig selv til. Heller ikke over Storebælt, for som en af de få AaB’ere i historien har han afvist FCK - endda til fordel for AaB.
Her spillede hans desværre alt for tidligt afdøde far en kæmpe rolle, der kulminerede med DM-guld i 1999.
DM-guld blev det også i mixdouble i badminton, som Frederiksen ifølge ham selv var næsten bedre til end fodbold. Ishockey har dog ikke været en del af sportspalletten - trods begejstringen for 'Chappy'.
- Jeg har spillet jordhockey, som vi kaldte det, griner evigglade Frederiksen.
Se eller lyt til programmet, hvor der også rundes et skelsættende og alt for tidligt dødsfald, der påvirkede AaB-bomberen, og gav ham en anden - og for mange ukendt - alvorlig nuance til livet.
Tredje Halvleg er tilgængelig på tv2nord.dk, PLAY og Salto, ligesom det sendes i aften 19:45, lige efter nyhederne.