Advokater kræver EBH-sag stoppet

De sagsøgtes advokater i den store EBH-banksag forsøger i Vestre Landsret at få stoppet erstatningssagen mod en række hovedpersoner i EBH-bank.

Det er den tidligere bestyrelsesformand Egon Korsbæks advokat Erik Werlauff, som vil have landsretten til at tage stilling til, om sagen skal afvises. Han og de øvrige advokater for de 19 sagsøgte mener, at statens stævning ikke indeholdt alle bilag i sagen, og derfor mener de, at sagen skal droppes.

Stævningen er på i alt 245 sider og der er over 2000 sider bilag til sagen, og de var nogle af de mange bilag, som ikke var med i stævningen.

Sagen kører i landsretten i denne uge, og der ventes afsagt kendelse i sagen i løbet af fire uger. Hvis dommeren finder, at sagen skal køre videre, så går der formentlig op til et år før sagen kommer for retten.


Seneste nyt

fra Nordjylland