Ærgeligt nederlag til Frederikshavn Fox

 Ærgeligt nederlag til Frederikshavn Fox

Oprykkerne fra Frederikshavn dominerede kampen mod Horsens, men en total blackout de sidste ti minutter af kampen kostede dem sejren.

I sæsonens to første kampe mod Aalborg DH og FCK er det blevet til to forventede nederlag til Frederikshavn Fox. I dag talte kun én ting - nemlig en sejr over Horsens.

Og rævene bider godt fra sig i starten af kampen, da de bringer sig foran med 3-0. Resten af 1. halvleg formår nordjyderne at fastholde en føring på et par mål, og går til pause foran med 10-8.

Horsens kæmper sig tilbage i kampen og med ti minutter igen udligner Jessica Engstrøm for Horsens til 16-16.. Det får Anders Thomsen til at tage en time out, men lige lidt hjælper det, Horsens sidder totalt på kampens sidste otte minutter og snupper to vigtige point i sejren på 22-19.

Allerede på onsdag møder Frederikshavn Fox Team Esbjerg på udebane, en kamp hvor den tidligere landsholdsspiller Lene Tobiasen efter en længere skadespause kan få debut for nordjyderne.


Seneste nyt

fra Nordjylland