Arbejdsgivere og arbejdstagerne i landbrugsbranchen er rygende uenige og skændes om, hvis skyld det er, at ikke flere ledige kommer i arbejde på bondegårdene. 

Ude på bondegårdene har landmændene så travlt, at hver femte landmand skriger efter kvalificeret arbejdskraft. Det viser en opgørelse fra Landbrug og Fødevarer. Men mens bønderne mangler folk, siger fagforeningen 3F til DR, at de har masser af medlemmer, der kan tage arbejde i landbruget. 

Men den giver Agri Nord ikke meget for. Vittus Bernlow, der er HR & Rekrutteringschef, står lige nu med 15 ledige stillinger, der kan besættes af ufaglært arbejdskraft.

- Landmændene efterspørger i stor stil arbejdskraft, så hvis 3F har så mange kandidater, som de siger, så må de hellere end gerne komme med dem, siger han.

I et år har han haft et tilbud ude tll den lokale 3F-afdeling i Midtfjord om at opkvalificere ledige 3F-medlemmer, som kunne tænke sig et job som landmand - men der er ingen henvendelser kommet den anden vej.

- Kurset blev aldrig til noget, da der ikke var nogle kandidater at opkvalificere, fortæller Vittus Bernlow. 

3F: - Medlemmerne synes forhold er for dårlige, og lønnen for lav

Og det er der en grund til, lyder det fra Kasper Oxholm fra 3F Aalborg. 

- Vi hører fra vores medlemmer, at de ikke vil arbejde i landbruget, fordi forholdene er for dårlige, og lønnen er for lav. Derfor søger de i stedet mod byggebranchen, siger han. 

Hos Agri Nord forstår man ikke, at flere ikke søger mod landbruget. 

- Det kan godt være, at man skal tidligt op for at morgenmalke, og der skal arbejdes i weekenden - ligesom sygeplejersker og politibetjente - men lønnen er god, og landmændene ser sig nødtvungne til at ansætte udlandske medarbejdere, siger Vittus Bernlow. 

Hos a-kassen hos 3F i Midtfjord ryster man på hovedet over udmeldingen fra Agri Nord. 

- Vi hører slet ikke fra landmændene, de slår ikke ledige jobs op på Jobnet.dk - og ikke engang på Agri Nords hjemmeside er der jobs at finde i eller omkring Aars, hvor vi hører til, siger leder for a-kassen Brian Bertelsen, der mener, at Agri Nord kan være ude i noget politisk spin. 

Ansøgninger er ikke noget værd

Til det siger Agri Nord: 

- Vi er næsten holdt op med at annoncere på Jobnet, der er alt for frustrerende, for de ansøgninger, vi får ind er ikke noget værd. Kvalititeten af ansøgerne er simpelthen for dårlig, og jeg har flere gange oplevet, at kandidaterne skriver i deres ansøgning, at vi ikke behøver at ringe dem op - for de har kun sendt ansøgningen, fordi dagpengereglerne siger, at de skal, siger Vittus Bernlow. 

- Jeg har sågar talt med én og tilbudt ham et job dagen efter, som han afviste at tage imod med forklaring om, at han havde noget mekanikerjob på hånden om nogle måneder. Så tilbød jeg ham job i den mellemliggende periode - og så lagde vedkommende bare på. 

Hos 3F lyder meldingen, at der lige nu er op til flere kandidater i deres database, der både har evnerne og lysten til at komme ud på en bondegård for at tjene penge. 

- Hvis han har nogle arbejdsgivere, vil vi da gerne formidle kontakten, og kommer han med en arbejdsgiver – så skal vi nok finde nogle folk. Vi har folk, der er parat til at springe til med det samme, siger Brian Bertelsen. 

Derfor ansætter landbruget ifølge Agri Nord udlændinge på stribe. 

- I det daglige gør det heller ikke så meget - vi kan sagtens skaffe udenlandsk arbejdskraft, der vil arbejde til minumum 26.000 kroner om måneden. Fagligt er de lige så dygtige som danskere, men sproget kan være en udfordring - for eksempel i forbindelse med dyrlægebesøg og andet, hvor fagtermer kommer i spil, siger Vittus Bernlow. 

Dermed er konflikten mellem de to organisationer endt i hårdknude, og med udsigten til, at eksempelvis sygehusbyggeriet i Aalborg kommer til at støvsuge en stor del af det nordjyske marked for ledig arbejdskraft, tegner det ikke til, at landmændene kan få besat de ledige stillinger med nordjysk arbejdskraft.