Akvariet revner igen

I sidste uge fortalte TV2/Nord, at Oceanariet havde slået revne. Nu er det så sket igen.

I sidste uge måtte man lukke Nordsøen Oceanarium ned for en kort stund, da en tre meter lang revne gjorde akvariet usikkert.

Men nu har den store revne fået følgeskab af en lille ven. Nordjyske.dk oplyser, at en ny revne på 30 centimeter og kun få millimeter dyb er dukket op tæt ved vandstanden.

Der vides ikke hvorfor eller hvordan, reven er opstået, men grundet den mindre størrelse er der ingen grund til bekymring for Oceanariets gæster eller fiskene.


Seneste nyt

fra Nordjylland