Anholdt efter slagsmål med køller

En gruppe unge mennesker kom i klammeri i Farsø, og det kostede en ung mand en sigtelse for kvalificeret vold.

Kort før klokken halv fire natten til lørdag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at et slagsmål var i gang i Farsø Det foregik ud for Café 14 i Søndergade.

Da politiet ankom, viste det sig, at en gruppe på mellem otte og ti unge mennesker var kommet op at skændes inde på beværtningen, og de var så trukket ud på gaden. Her havde to af de unge fået fat i nogle baseballkøller, som de jagtede to andre med. En blev slået med battet, men ikke særlig hårdt, så han fik ikke større skader. Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.

En 23-årig mand blev anholdt, sigtes for kvalificeret vold. I løbet af lørdag formiddag vil han blive afhørt og derefter løsladt. Han kan dog forvente et retsligt efterspil.


Seneste nyt

fra Nordjylland