Ansvaret for rengøringsstation uklart

Der er flere aktører i sagen om DSB's rengøringsstation. Så togene fortsætter med at larme i Lindholm.

I over et år har borgerne på Poul Kærsvej i Lindholm kæmpet mod larm og os fra togene. Og det bliver de ved med,
Transportminister Carina Christensen fastholdt nemlig tidligere i dag, at det er kommunen, der har ansvaret for placeringen af rengøringsstationen.

Staten er ansvarlig for togdriften - kommunen for miljøet - og det tidligere amt for planloven.
Aalborg Kommune har pålagt DSB, at de slukker motoren på de tog der holder stille mens de bliver gjort rene. Men de tog der holder i kø samme sted er en helt anden sag.

Borgerne sagde tidligere i dag, at de agter at klage til Naturklagenævnet, som har mulighed for at gribe ind over for staten.


Seneste nyt

fra Nordjylland