Årsmøde endte i diarré og opkast

Et årsmøde i landbrugsorganisationen Agri Nord endte i diarré og opkast for en stor del af deltagerne, der blev syge efter mødet.

En chefkonsulent fra Agri Nord anslår, at op imod halvdelen af de 370 deltagere til Agri Nords årsmøde tirsdag d. 1. marts efterfølgende blev syge med diarré og opkast.

Mødet blev afholdt på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Haverslev, hvor mødedeltagerne blev præsenteret for en stor buffet fra skolens køkken.  

- Vi har et meget professionelt køkken, og vi har en elite smiley. Det er selvfølgelig en uheldig sag, og jeg har det dårligt med det, men mit bud er at det kunne være sket hvor som helst, siger skolens forstander Jens Brix Grønhøj

Forstanderen har selv kontaktet Fødevarestyrelsen for at få klarlagt, hvad årsagen er til de mange sygdomsudbrud.

Han forventer svar i løbet af næste uge.


Seneste nyt

fra Nordjylland