Asylcentre i Afrika splitter EU-kandidater
Er det en god eller dårlig ide at lade asylansøgere få deres sag behandlet i Afrika i stedet for i Europa? Det er der stor uenighed om blandt nordjyske kandidater til Europa-Parlamentet.
Asser Mortensen, der stiller op for Socialdemokratiet, sagde i en debat på TV2Nord, at hvis udlændinge, der kommer til Europa for at søge asyl, ved, at de sendes til centre i Afrika, hvor sagerne behandles, vil det “fjerne incitamentet til at tage den farlige og dyre tur over Middelhavet”.
- Jeg tror på, at det er muligt, sagde han.
Enhedslistens Per Clausen sagde, at centrene udelukkende skal “skabe skrækscenarier, så folk bliver væk. Alt andet er snik-snak”.
- Med de regimer, der findes i de lande, man taler om, tror jeg ikke et sekund på, at vi vil få lejre, der har en ordentlig kvalitet, sagde han i tv-debatten.
Den konservative Flemming Agerskov var med på centre uden for EU, hvis det foregår humant.
Julius Schubring, der stiller op for Alternativet, mente ikke, at de nuværende vilkår for den slags centre er gode nok. Han foreslog, at EU prøver at løse den aktuelle mangel på arbejdskraft i store dele af Europa ved at indgå aftaler med afrikanske lande.
Asser Mortensen advarede dog mod noget sådant i europæisk regi.
- Det bør fortsat være det enkelte land, der afgør, hvem man giver arbejdstilladelse til, sagde socialdemokraten.
Krav om CO2-afgift på importerede varer
De fem kandidater, der deltog i debatten, var til gengæld enige om, at EU af hensyn til klimaet i fremtiden bør kræve, at varer, der købes fra lande uden for EU, skal være belagt med en CO2-afgift.
- Atmosfæren er ligeglad med, hvor CO2 kommer fra. Andre lande skal kunne mærke, at forudsætningen for at handle med os i Europa, er, at man har styr på CO2-udledningen, sagde Carsten Normann, der er kandidat for Liberal Alliance.
Flemming Agerskov (K) bakkede op og sagde, at EU kun skal tage imod varer med CO2-afgift.
Per Clausen (EL) føjede til, at det nok vil betyde, at varerne for forbrugerne bliver dyrere at købe. Men samtidig håbede han, at kravet ville føre til, at der købes færre varer i eksempelvis Kina, og at arbejdspladser flyttes tilbage til Europa.
Se hele debatten her:
Alternativet ser gerne en EU-hær
Panelets fem medlemmer blev også bedt om at forholde sig til, hvordan EU skal agere i den aktuelle situation med krig i Ukraine.
Fire af kandidaterne sagde klart nej til en EU-hær.
- Vi har NATO. EU’s opgave kan være at tage teten i forhold til produktion og indkøb af ammunition og udstyr, sagde Flemming Agerskov.
Per Clausen afviste, at EU skal agere militært, men opfordrede til, at den europæiske gren af NATO, som udover EU-lande tæller Norge og Storbritannien, udvikles til at fungere mere uafhængigt af USA.
Asser Mortensen fandt det omsonst at diskutere en eventuel EU-hær. Det er alene det danske folketing, der kan sende danske soldater i krig, slog han fast.
Alternativets kandidat, Julius Schubring, gik solo og imod strømmen:
- Personligt ville jeg intet have imod en EU-hær. Jeg tror, det vil være en stor fordel for den europæiske identitet, sagde han, men føjede til, at der nok er tale om “noget, der er mere langsigtet”.