Augustinussen tæt på AaB

Består Thomas Augustinussen som forventet et lægetjek i den kommende weekend vender den tidligere anfører tilbage til AaB.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. 
Således er Thomas Augustinussen, AaB og østrigske FC Red Bull Salzburg, som Augustinussen blev solgt til for halvandet år siden enige om betingelserne for et klubskifte, hvilket glæder AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen.
 
- Det har været en lang proces at få "Augo" hjem, og det er jo ingen hemmelighed, at vi allerede forsøgte at få Thomas til Aalborg i det seneste transfervindue. Nu ser det ud til at lykkes, og Thomas bliver en vigtig brik som kulturbærer og samlingspunkt i bestræbelserne på at komme over nedrykningsstregen i Superligaen, påpeger Lynge Jakobsen.
 
Thomas Augustinussen, der er noteret for to A-landskampe for Danmark, ser optimistisk på sin tilbagevenden til AaB.
 
- Det er her, mit hjerte er, og jeg har et brændende ønske om at blive en del af AaB's optur, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland