Babyligets mor fundet

Nordjyllands Politi i Aalborg har anholdt en kvinde i 30 års alderen fra Aalborg i forbindelse med fundet af det halve barnelig på Bettyvej i Storvorde.

- Efter den massive pressedækning af sagen blev politiets opmærksomhed henledt på bl.a. denne kvinde, der blev afhørt den 10. oktober 2007. Afhøringen gav ikke grundlag for nogen sigtelse, men hun afgav med samtykke til optagelse af DNA-prøve, og det er nu denne DNA-prøve, der har givet anledning til anholdelsen, siger politikommissær Jørgen B. Jensen.

Kvinden har under afhøringen erkendt at være moder til barnet, der er født i dølgsmål sidst i september.

- Vi er bekendt med identiteten på faderen, der er afhørt og holdt uvidende om graviditeten. Der foreligger intet fængslingsgrund, og derfor er kvinden løsladt i aftes efter afhøring. Kvinden er dybt berørt af sagen, og politiet har sørget psykologhjælp efter løsladelsen, siger Jørgen B. Jensen.

Jørgen B. Jensen vil endnu ikke fortælle TV2/NORD om barnet var dødfødt eller, kvinden har slået barnet ihejl. Man vil heller ikke fortælle, om kviden har født i sit hjem eller et andet sted.


Seneste nyt

fra Nordjylland