Bådejer reddede pilot efter flystyrt

Det var en bådejer fra Kongsdal Havn, der reddede den 60-årige pilot op af vandet efter et dramatisk flystyrt mandag eftermiddag. Se billede flyet her.

Det var bådejer Holger Borre, der reddede den 60-årige pilot op af vandet, efter at han styrtede i sit lille sportsfly mandag eftermiddag. 

Alarmen gik hos politi og beredskab kl. 13.28, hvor den 60-årige pilot styrtede ned i Mariager Fjord - et par hundrede meter fra Kongsdal Havn.
 
Holger Borre, der har sin sejlbåd liggende i Kongsdal Havn, reagerede lynhurtigt, da han så, at den 60-åriges fly pludselig tabte højde. Han så, hvordan flyet røg i vandet, og skyndte sig ud i sin sejlbåd for at redde den 60-årige, som han kender i forvejen.

Holger Borre fortæller, at han netop var nået ud til flyet, og havde fået hevet manden op af vandet, da flyet sank. Piloten kravlede selv ud af flyet.

Holger Borre sejlede hurtigt den 60-årige ind til land, hvor ambulancen var ankommet. Den 60-årige piloten slap mirakuløst fra ulykken med overfladiske skader på sine ben, men er i følge de foreløbige oplysninger ellers uskadt. Han skal dog undersøges på skadestuen alligevel.

Kongsdals Havn ligger omkring 20 kilometer fra Hobro.


Seneste nyt

fra Nordjylland