Battle of Carnival Bands i aften

Første store arrangement i årets karnaval i Aalborg løber af stabelen i aften. Det betyder lukkede veje i midtbyen.

Paraden afholdes i midtbyen med start 18.00 fra Ved Stranden/ Østerå.

Ruten er en rundstrækning omkring Østeraagade, Boulevarden, Danmarksgade, Klokkestøbergade, Fjordgade, og Nytorv.

Derfor vil nedenstående gader være afspærret

Østerågade vil være spærret for kørende færdsel på strækningen mellem Nytorv og Ved Stranden fra kl. 17:00 til kl. ca. 20:00.

Boulevarden vil fra Østerågade til J. F. Kennedys Plads være spærret for kørende færdsel i tidsrummet kl. ca. 17:30 til kl. ca. 20:00.

Danmarksgade vil fra Jernbanegade og østgående være spærret for kørende færdsel i tidsrummet kl. 17:30 til kl. ca. 20:00.

Rendsburggade/Nytorv vil være spærret / delvis spærret for kørende færdsel i tidsrummet mellem kl. ca. 18:15 til kl. ca. 20:00.

Trafikanter henvises til at finde alternative ruter

Nordjyllands Trafikselskab oplyser, at linje 1, 2, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, F1, S2, S3 og 39 bliver omlagt i perioden kl. 17.00 til kl. 20.30.

Følgende stoppesteder betjenes ikke; Boulevarden, Nytorv, Medborgerhuset, Nordkraft, Jomfru Ane Gade og Vingårdsgade. Der henvises i stedet til stoppestederne på Aalborg Busterminal, Vesterbro og Prinsensgade.


Seneste nyt

fra Nordjylland