Ingen personer er kommet alvorligt til skade under uheldet.
To biler er lørdag eftermiddag kørt frontalt sammen i Østervrå. Uheldet skete klokken 15.00.
Ingen af de involverede personer er dog kommet alvorligt til skade, da sammenstødet skete i relativ lav fart. Det fortæller vagtchef Jesper Sørensen.
I alt fem personer sad i de to biler, som kørte sammen.
Vejen var kortvarigt spærret, men blev efter kort tid genåbnet.