Bille August til premierefest

Den Oscarvindende filminstruktør Bille August besøger Skagen Bio til danmarkspremieren på den nye film om Marie Krøyer.

Torsdag kom en særlig gæst på besøg i Skagen Bio i anledning af danmarkspremieren på den nye film Marie Krøyer. En stor del af filmen om Marie Krøyer blev optaget i Skagen, og der er mange skagboer blandt statisterne. Derfor kommer filmens instruktør Bille August til biografen i Skagen for at være med, når filmen vises for første gang.

Filmen har fået lunkne anmeldelser med på vejen, men det generer ikke Bille August.

- Jeg var godt klar over, at det var en historie, der ville dele vandene. Anmelderne kan godt sidde lidt med en facitliste. Uanset hvordan man laver filmen, så kan de aldrig leve op til de forventninger, der måtte være, siger Bille August til TV2/Nord.

En række særligt indbudte gæster får lov til at være med til premieren, hvor Bille August også fortæller om "Marie Krøyer". Filmens statister er også inviteret.


Seneste nyt

fra Nordjylland