Billig benzin i Aalborg

 Billig benzin i Aalborg

Der er billig brændstof til 1 krone i Aalborg søndag kl. 11.00.

Uno-X er i julegavehumør og sælger billigt brændstof i dag mellem kl. 11.00 og 12.00 på Uno-X stationen på Stenbjergvej 3 i Aalborg Øst.

Fordi det ekstra gode tilbud kun varer en time, forventer Uno-X, at den billige benzin og diesel bliver et stort tilløbsstykke.

- Det er ikke hver dag, man kan tanke brændstof til blot 1 kr. pr. liter. Det er klart, at folk vil være meget interesseret i at kunne tanke til en pris, der stort set svarer til en tiendedel af markedsprisen. Derfor forventer vi også en stor interesse for tilbuddet. Vi forbereder os på, at der kan opstå kø, og det tror jeg også, bilisterne skal forberede sig på, siger Michael Norden, administrerende direktør i Uno-X Automat, som håber, at alle vil tage brændstofeventen med et smil.


Seneste nyt

fra Nordjylland