Bølge af incestsager

Retten i Hjørring skal i denne uge igennem en bølge af sager om seksuel misbrug af børn. I følge politi og anklagemyndighed skyldes det en tilfældighed, og begge afviser, at der er tale om en stigning i antallet af den slags sager.

I går blev en 40-årig mand idømt tre et halvt års fængsel for at have sex med sin steddatter, fra hun var ni til hun var 15 år.

I dag er det så en 38-årig mand, der står tiltalt for at have haft sex med en pige, fra hun var 11 til hun var 15, og på fredag skal retten tage stilling til endnu to sager om seksuel misbrug af børn.

I alt fire sager på kun en uge.

Ifølge Nordjyllands Politi beror det på en tilfældighed. Ifølge politiet har antallet af den slags sager ligget stabilt på omkring 30 om året de sidste tre år.


Seneste nyt

fra Nordjylland