Borgmester: Vi skal se fremad

Efter tre topledere i Rebild Kommune er blevet fyret vil borgmesteren sætte et nyt hold til oprydningen.

Tre hoveder er rullet som konsekvens af en massiv kritik af Rebild Kommunes håndtering af den såkaldte Rebild-sag, hvor en 56-årig mand gennem 16 år har misbrugt ni børn.

- Nu skal vi i allerhøjeste grad i gang med at se fremad. Og det, der betyder noget nu, er, at vi får sat et nyt hold og en ny ledelse. En midlertidig ledelse i første omgang, og så skal vi selvfølgelig have rekrutteret nye chefer til at stå i spidsen for hele den oprydning, der skal være, siger borgmester Anny Winther (Venstre) til TV2/Nord.

Det kan måske vise sig svært at få nye ledere til de tomme poster. DJØF har i kraftige vendinger kritiseret fyringerne af de tre topledere, og mener, at det kan afskrække ledere fra den offentlige forvaltning.


Seneste nyt

fra Nordjylland