Borgmestre: Flere penge til nedrivning

Borgmestre kræver flere penge for at kunne fjerne faldefærdige huse.

Mange mindre byer i udkantskommunerne vil ende som ren slum, hvis ikke staten snart kommer med flere penge til nedrivning. Sådan lyder det fra en række borgmestre, som kræver at få nedslidte huse, skoler og daginstitutioner jævnet med jorden.

- Når folk flytter ind til de store byer, er det vigtigt at få ryddet op på landet. Alternativt står vi tilbage med nogle ødelagte kvarterer med nedslidte, usælgelige huse, som ikke tiltrækker meget andet end bordeller, siger Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S).

Fra 1980'erne og frem skød staten mere end 80 mia. kr. i byfornyelsesprojekter i ovedstadsområdet og de større byer for bl.a. at gøre plads til de mange, som flyttede fra land til by. Til sammenligning er der fra 2010 til 2015 afsat godt 900 mio. kr. til at tilpasse udkantsområderne til de mange færre indbyggere, skriver Jyllands-Posten.

Flere eksperter er på samme linje. Curt Liliegreen, sekretariatschef ved Boligøkonomisk Videncenter, mener, at »det beløb, der er afsat til at rydde op i yderområderne, er totalt utilstrækkeligt.


Seneste nyt

fra Nordjylland