Mandag formiddag måtte brandvæsenet i Aalborg rykke ud til en brand på Thistedvej i Nørresundby. I starten formodede brandfolkene, at der befandt sig nogle personer inde i boligen. Det viste sig ikke at være tilfældet.
Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, brød branden ud på grund af en kortslutning i en el-radiator. Huset har fået en del sodskader efter episoden.