Brand i Støvring

 Brand i Støvring

En brand i garagekælderen ved Støvring Bycenter har skabt fare for sammenstyrtning. Så hele arealet er afspærret. Branden var måske påsat.

Ved tre tiden i nat udbrød der brand i et lagerskur i den garagekælder, der er tilknyttet Støvring bycenter.

Ilden blev opdaget af en forbipasserende og var på vej til at brede sig til Støvring bycenter, da brandvæsenet nåede frem og fik ilden slukket.

Brandårsagen er ukendt, men branden kan være påsat. En mistanke som den tekniske afdeling ved Nordjyllands Politi skal undersøge i løbet af de næste par dage, oplyser vagtchef Frank Liltorp til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland