Brand i transformatorstation var usædvanlig

Tranformatorstationen Tinghøj, der torsdag brød i brand, havde også problemer i sidste uge. To anlæg brød sammen indenfor syv dage.

- Det er en meget usædvanlig situation.

Sådan siger driftsvagt ved Himmerlands Elforsyning, Rasmus Hougaard, efter to anlæg ved transformatorstationen Tinghøj indenfor en uge er kortsluttede.

Transformatorstationen har netop to anlæg for at undgå, at borgerne skal stå uden strøm, så hvis det ene svigter, bruger man det andet.

Himmerlands Elforsyning arbejder lige nu hårdt på at genopbygge stationen og finde grunden til, at begge stationer brød sammen.

Forsyningen kan fortsat være ustabil afhængig af borgernes forbrug.

Rasmus Hougaard fortæller, at kunderne generelt har taget strømafbrydelsen pænt. Værst har det været for erhvervslivet, hvor produktionen har stået stille i de 45 minutter, strømafbrydelsen varede.


Seneste nyt

fra Nordjylland