Brygger driller Spar Nord

Spar Nord har fået nok af en sjællandsk brygger, som gør grin med banken ved hjælp af øl og youtube-videoer.

Spar Nord synes ikke, at det er sjovt, når en sjællandsk brygger portrætterer sin øl "Grisk" i røde og blå farver og pyntet med en joker og teksten SparNar.

Derfor har de bedt Retten i Roskilde om at nedlægge fogedforbud mod øllen.

- Manden bag øllen har designet en etikette, som tydeligvis er en parodi på vores navn, siger Ole Madsen, der er kommunikationsdirektør i Spar Nord til business.dk.

Og det er ikke kun øl, der generer Spar Nord. Fra bryggeriets hjemmeside kan man se videoer, som laver grin med banken og kalder dem Spar Nordkorea.

Manden bag bryggeriet, Jørgen Fogh Rasmussen, afviser på trods af et gammelt mellemværende med banken, at han er ude efter den nordjyske bank.

Se en af bryggeriets videoer her.


Seneste nyt

fra Nordjylland