Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bundærlig sportsstjerne: Kun denne éne gang ville Ehlers have heddet Jensen

Foto: TV 2 SPORT

- Jeg lægger et sindssygt pres på mig selv, siger Nordjyllands måske største stjerne.

Nikolaj Ehlers bliver aldrig nervøs.

Det er fortalt før, og det bliver bekræftet i den spritnye udgave af Tredje Halvleg, som superstjernen i gigasporten gæster, mens der er sommerferie.

Den afholdes - vanen tro - i Aalborg.

Samme sted bliver rammen om en historisk OL-kvalifikation, som Nikolaj Ehlers, sammen med flere andre danske NHL-stjerner har meldt sig klar til i sensommeren.

Lykkedes missionen, så vil det være anden gang i historien at Danmark skal spille OL i ishockey - det uigenkaldeligt største for en ishockey-landsholdsspiller.

Første gang var der én stjerne over alle andre, der sikrede kvalifikationen.

Det var trænerens søn:

Nikolaj Ehlers.

Og at han er sin fars søn, har aldrig tynget ham, selvom det ikke altid har været lige sjovt at være en hockeyfamilie.

Grædefærdig

Historien er allerede fortalt af far Heinz Ehlers, der tidligere på foråret var forbi Tredje Halvleg.

Den handler om en grædefærdig kommende verdensstjerne og hans storebror.

- Vi har lige snakket om det forleden dag, griner Nikolaj Ehlers.

Tit og ofte får ishockeyen - mere eller mindre korrekt - ry for at være én stor fætter-kusine-fest. 

Sandt er det da også at Ehlers Junior har en far, der har været blandt Danmarks bedste nogensinde, fætter Alexander True har spillet NHL og storebror Sebastian er i periferien af landsholdet og stjerne i Odense.

Alt det var ligegyldigt, da han som lille dreng så tre år ældre Sebastian spille rullehockey med kammeraterne.

- Jeg kommer jo hjem fra skole, da jeg ser dem spille lige så godt. Det skulle jeg selvfølgelig være med til, husker lillebror Nikolaj, der straks hopper i rulleskøjter.

Indtil han får et nej.

- Der var jeg eddermame grædefærdig, smiler han.

- Og min storebror siger også, at når han tænker tilbage på det nu, er det også en af de ting, som har sat sig fast i ham.

I dag er den sjov at tænke tilbage på for begge brødre, for Nikolaj erkender da også at det ikke altid var fedt at skulle have lillebror med som påhæng, når de store drenge rullede sig ud - bogstaveligt talt.

- Men jeg følte jo, at jeg godt kunne være med, indskyder Nikolaj Ehlers cirka tyve år senere.

Hård far

At det bliver i familien, vedkender han. 

Både Nikolaj, der har været en altoverskyggende og afgørende profil under både flere VM-slutrunder, men også en historisk OL-kval i Norge, og far Heinz, der både har været assisterende landstræner og chef for de røde løver, har talt om klare roller og høje krav.

Men han har aldrig - som blandt andet en Laudrup-søn i fodbold - brugt andre efternavne end Ehlers. Det har end ikke været tillokkende engang imellem bare at hedde Jensen til efternavn:

-  Nej, det vil jeg faktisk ikke sige.

Jeg tror, jeg ville vende den om at sige, at jeg har været ekstremt heldig, lyder det respektfuldt om det nærmest royale - i dansk ishockeys stamtræ - ophav.

-  Det er jo kun matematikken, at jeg har siddet og tudet et par gange, griner han på snakken om Heinz Ehlers krav til Nikolajs dedikation. 

Men der var aldrig sure miner, selvom det kan være svært at forstå perspektivet, når man er teenager. Lige dér havde det været ret fedt, hvis han hed Jensen og ikke Ehlers.

- Det var ham, der hentede mig, imens jeg var i friluftsbadet med drengene nede i Schweiz, fordi jeg skulle op og løbe. Vi havde en aftale om det, men jeg tænkte godt nok: Det var søndage eftermiddag - det kan han ikke gøre nu, forklarer Nikolaj om sin - fortsat - største kritiker.

- Men nej, jeg er sgu' meget glad for, at jeg har Ehlers efter mig.

Pengene

DNA'et og det hårde arbejde har bragt til hockeyens helligdom, NHL. Her runder han i år ti års jubilæum i verdens største liga, siden han i 2014 blev draftet som nummer ni af alle til Winnipeg Jets.

Sport i USA har den forbandelse, at de fleste på kommaet kan stjernernes indkomst.

Med sin underskrift på en af kontrakterne blev han katapulteret forbi Wozniacki og Christian Eriksen som Danmarks bedst betalte atlet. 

Også her spiller slægtskabet en væsentlig rolle i at holde skøjterne på isen.

- Det, som mine forældre har syntes har været vigtigst for mig, har jo netop været, at det ikke stikker af, siger han.

Den ydmyghed tog han til sig "rimelig tidligt," som han siger. Både i forhold til konktrakt nummer et og to i NHL.

- Og også den store kontrakt, som jeg lavede. Efter jeg havde skrevet under, kørte jeg hjem,

og så bestilte jeg noget mad, og så er det sådan set det. Der har andre nogle lidt nogle vildere historier, smiler Nikolaj Ehlers bag en klingende aalborggensisk accent.

Den kan han ikke ligge væk. Heller ikke selvom tilværelsen gjorde ham flydende på fem sprog, allerede før han var fyldt 18.

Hvad betyder penge så for dig?

- Jeg synes ikke, at det har ændret mig sindssygt meget som person. Selvfølgelig er der noget mere frihed i forhold til, at man bare kan tage på ferie og flyve hjem, når vi har fri derovre. Men jeg er jo stadigvæk bare Nikolaj, svarer han eftertænksomt.

En bekymring er økonomi i hvert fald ikke for den 28-årige, erkender han.

Det gjorde ham nervøs

Nikolaj Ehlers bliver alligevel heller aldrig nervøs.

Trods ihærdige spørgsmål om ondt-i-maven for det danske ishockeylandsholds største kampe, eller alt-afgørende knive-for-struben-play-offs i NHL.

- Men jeg vil sige, jeg lægger et stort pres på mig selv. Men det ender ikke i noget, jeg ikke kan styre, siger han med stålblik og uden at ryste.

Udfrittet i den varme stol kommer der dog en indrømmelse fra manden, der aldrig bliver nervøs:

Talen til Sebastians bryllup:

- Selvom det er familie og venner. Men der er bare et eller andet ved det der med at stå deroppe. Alle kigger på en, lyder det, nærmest helt overrasket, fra Nikolaj Ehlers.

Det kan virke paradoksalt for en mand, at hade at holde tale til store forsamlinger, når stillingsbeskrivelsen lyder på 20.000 tilskuere, når han spiller kan.

- Men når jeg selv skal sige ting. Det kan jeg slet ikke. Det har jeg også alle dage været dårlig til i skolen.

Hør også om multitalentet Ehlers, der faktisk - og til stor frustration - blev bedt om at vælge mellem fodbold og ishockey, om at lufte hund i 30 minusgrader og så tages familiefejden til nye højder, når det skal afgøres hvem, der er bedst til beer pong.

Alt sammen i denne hudløst ærlige udgave af Tredje Halvleg, som du kan se hér:


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.