Cementlastbil møder statsministeren

Tillidsfolk fra Aalborg Portland vil mødes med statsministeren, når hun tager imod Aalborgs borgere torsdag formiddag på Studenterhuset.

Statsministeren vil torsdag genoplive en gammel tradition, når hun giver borgerne i Aalborg mulighed for at få en snak med hende.

Den mulighed vil tillidsfolk fra Aalborg Portland udnytte. Det samlede samarbejdsudvalg fra virksomheden vil ankomme til Gammel Torv i en cementlastvogn, således at udvalget får lejlighed til at mødes med statsministeren.

Medarbejderrepræsentanterne vil meddele statsministeren deres bekymring for beskæftigelsen på Aalborg Portland, hvis regeringen fastholder forhøjelsen af NOX-afgiften.

Fagforeningerne Dansk Metal og 3F har begge kritiseret forslaget om forhøjelse af NOX-afgiften.


Seneste nyt

fra Nordjylland