Det tog næsten et døgn for de norske myndigheder at efterleve den nye fiskeriaftale.
- Nu er der kommet besked om, at der er åbnet.
Sådan lyder det fra Claus Hjørne Pedersen, en lettet formand for Kreds Nord i Danmarks Fiskeriforening.
Lørdag gik bølgerne højt hos de nordjyske fiskere, da der efter indgåelsen af den nye fiskeriaftale mellem EU og Norge var radiotavshed fra norsk side.
Frustrationen opstod, fordi kotumen er, at fiskerne plejer at få adgang til norsk farvand til midnat, efter forhandlingerne er afsluttet og underskrevet.
- Vi mangler et endeligt tilsagn fra norsk side om adgang til deres farvande, og det har vi ikke fået endnu her et døgn efter, lød det lørdag fra en stærkt utilfreds Claus Hjørne Pedersen.
- Fiskerne er godt nok voldsomt frustrerede over det. Man skal passe på med at drage forhastede konklusioner, men der er ikke en eneste af vores fiskere, der ikke mener, at det her er en form for chikane, sagde han.
OM AFTALEN
Norge og EU forhandler årligt om tre bilaterale fiskeriaftaler. Det drejer sig om:
En overordnet aftale, hvor parterne udveksler fiskekvoter i Nordsøen, Norskehavet, Barentshavet, Atlanterhavet og internationale farvande samt forhandler adgang til hinandens farvande.
En aftale om fiskerimuligheder for Skagerrak og Kattegat, hvor parterne aftaler forvaltning og fastlægger kvoter for de fællesforvaltede bestande, samt aftaler gensidig adgang for EU og norske fiskere i hinandens farvande.
En nabostatsaftale mellem EU (på vegne af Sverige) og Norge.
De vigtigste danske fiskerier i norske farvande er rejer og havtaske i Skagerrak, torsk, kulmule, havtaske, rødspætte og mørksej i Nordsøen, samt atlanto-skandinavisk sild i Norskehavet.
Værdien af dansk fiskeri i norske farvande udgjorde i 2022 412 millioner kroner. Det svarer til omkring 14 procent af det totale danske fiskeri.
Det er en bestemmelse i EU-lovgivningen, der sikrer, at adgangen til norske farvande vil kunne iværksættes snarest muligt efter aftalens indgåelse.
I aftalen for 2023 indgår følgende:
EU’s adgang til norsk zone i Nordsøen reduceres for de fælles forvaltede nordsøbestande (torsk, kuller, mørksej, hvilling og rødspætte) med 7,5 procent sammenlignet med niveauet for 2022.
Samtidig reduceres adgangen til at fiske atlanto-skandinavisk sild til 85 procent af EU’s kvote for 2023. Det svarer til 19.780 tons. Traditionelt har EU haft adgang til at fiske hele EU-kvoten i norske farvande.
Fik endelig hul igennem
Efter et intenst arbejde fra de danske myndigheders side og EU lykkedes det dog endelig at få nordmændene til at reagere.
- Sent lørdag eftermiddag kom beskeden om, at der var adgang fra dags dato, siger Claus Hjørne Pedersen.
Det vides ifølge ham ikke, hvad der skyldtes den langsomme reaktion og tavshed fra norsk side efter indgåelsen af aftalen.
Siden nytår, mens forhandlingerne har stået på, har de danske fiskere ikke måttet fiske i norsk farvand.
Dermed har flere ikke været ude i deres normale fiskevand siden slutningen af 2022, og altså indtil nordmændene lørdag fik taget telefonen og åbnet op.
Og det vil også kunne mærkes på fiskernes pengepung, lyder det.
- Der er fartøjer, som ikke har kunnet drive deres normale fiskeri lørdag. De har skullet fiske et sted, hvor fangstraterne ikke er lige så gode, siger Claus Hjørne Pedersen og fortsætter:
- Så det er da klart, at det har en økonomisk konsekvens.
Den nordjyske fiskeriforeningsformand vil dog ikke gøre mere ud af sagen for nu.
- Nu er vi kommet videre, slutter han.
![[Tilpasset] 90404740 NLTED S1E8 - Trine Matea Kostending (1)](https://cdn.nord.bazo.dk/images/4478708e-5b69-49f2-86fd-b094b07e651b/d/16-9/s/2048)
