Siden aftalerne blev indgået, er nordmændene ikke vendt tilbage.
Fredag formiddag lykkedes det - langt om længe, fristes man til at sige, EU og Norge at nå til enighed om en ny fiskeriaftale.
Fordi det har været en lang og sej kamp. De tre bilaterale aftaler, som indgås årligt, skulle have været forhandlet på plads til nytår.
Man skal passe på med at drage forhastede konklusioner, men der er ikke en eneste af vores fiskere, der ikke mener, at det her er en form for chikane
Forhandlingerne har stået på siden efteråret 2022, men først nu kunne de to parter nå til enighed. Derfor skulle man tro, at alt nu var i den skønneste orden, men sådan forholder det sig langt fra ifølge Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Kreds Nord i Danmarks Fiskeriforening.
Tager ikke telefonen
Mens forhandlingerne har stået på efter nytår, har de danske fiskere ikke måttet fiske i norsk farvand. Dermed har flere ikke været ude i deres normale fiskevand siden slutningen af 2022, og de er heller ikke tilbage endnu.
Normalvis plejer fiskerne at få adgang til norsk farvand til midnat, efter forhandlingerne er afsluttet og underskrevet, men sådan er det ikke gået denne gang.
- Vi mangler et endeligt tilsagn fra norsk side om adgang til deres farvande, og det har vi ikke fået endnu her et døgn efter, siger en stærkt utilfreds Claus Hjørne Pedersen.
- Fiskerne er godt nok voldsomt frustrerede over det. Man skal passe på med at drage forhastede konklusioner, men der er ikke en eneste af vores fiskere, der ikke mener, at det her er en form for chikane, siger han.
Ifølge Claus Hjørne Pedersen har der været tavshed fra norsk side, siden aftalen blev indgået.
Fakta og baggrund:
Norge og EU forhandler årligt om tre bilaterale fiskeriaftaler. Det drejer sig om:
En overordnet aftale, hvor parterne udveksler fiskekvoter i Nordsøen, Norskehavet, Barentshavet, Atlanterhavet og internationale farvande samt forhandler adgang til hinandens farvande.
En aftale om fiskerimuligheder for Skagerrak og Kattegat, hvor parterne aftaler forvaltning og fastlægger kvoter for de fællesforvaltede bestande, samt aftaler gensidig adgang for EU og norske fiskere i hinandens farvande.
En nabostatsaftale mellem EU (på vegne af Sverige) og Norge.
De vigtigste danske fiskerier i norske farvande er rejer og havtaske i Skagerrak, torsk, kulmule, havtaske, rødspætte og mørksej i Nordsøen, samt atlanto-skandinavisk sild i Norskehavet.
Værdien af dansk fiskeri i norske farvande udgjorde i 2022 412 mio. kroner. Det svarer til omkring 14 pct. af det totale danske fiskeri.
Der er en bestemmelse i EU-lovgivningen, der sikrer, at adgangen til norske farvande vil kunne iværksættes snarest muligt efter aftalens indgåelse.
Den overordnede aftale om fiskerimuligheder i 2023
I den overordnede aftale om fiskerimuligheder for 2023 reduceres EU’s adgang til norsk zone i Nordsøen for de fælles forvaltede nordsøbestande (torsk, kuller, mørksej, hvilling og rødspætte) med 7,5 pct. sammenlignet med niveauet for 2022.
Samtidig reduceres adgangen til at fiske atlanto-skandinavisk sild til 85 pct. af EU’s kvote for 2023. Det svarer til 19.780 tons. Traditionelt har EU haft adgang til at fiske hele EU-kvoten i norske farvande.
Det er ellers ikke, fordi der ikke er blevet forsøgt på at få fat i dem.
- Ingen har kunnet komme i kontakt med dem, og det er altså hverken fra EU eller dansk side, der ikke er blevet taget action på det her, siger fiskeriformanden i Strandby.
TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra de relevante norske myndigheder.