Curth undersøges

- En mærkelig skade, kalder Jeppe Curth det selv efter hans afbud til pokalkampen mod FC Nordsjælland onsdag.

Sidste sæsons topscorer i SAS Ligaen, AaB-angriberen Jeppe Curth, skal undersøges, efter at han onsdag aften måtte melde afbud til AaB's kamp i pokalturneringen mod FC Nordsjælland på grund af hovedpine og hævede lymfekirtler i nakken.

- Nu skal jeg have taget en blodprøve i morgen (torsdag, red.), og så må vi se. Lad os bare kalde det en mærkelig skade, men jeg håber da selvfølgelig at være klar igen allerede til søndag, forklarer Jeppe Curth. AaB, der spillede sig i pokalsemifinalen med en 2-1-sejr i Farum, tager i weekenden mod SAS Ligaens bundhold Esbjerg.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland