LIGE NU:

Cykelforretninger er pressede - supermarkeder og nettet lokker med lavere priser

Nordjyske cykelhandlere har ondt i økonomien. Flere må lukke eller fyre ansatte, fordi kunderne vælger at handle andre steder.

Rød, grøn, sort eller blå? Med el- eller rugbrødsmotor? Skal det være indvendige eller udvendige gear? 

Der er masser af cykler til salg hos Herluf Cykler i Frederikshavn, men der er ikke ret mange kunder. Salget er gået nedad i årevis, og 2017 var et lavpunktet.

- Det har været en skidt sæson. Det er ikke, som det var. Jeg har været her siden 1999, og 2017 har været den absolut dårligste sæson, vi har haft, og det tror jeg, du vil få bekræftet i andre butikker også, siger Mikael Jensen, der er indehaver af Herluf Cykler.

I følge brancheforeningen Danske Cykelhandlere er der på landsplan lukket mellem 50 og 80 cykelforretninger de seneste fem år. Ifølge foreningen ligger salget af nye cykler stabilt på cirka 475.000 om året, men markedsandelene har flyttet sig.

Lavere priser på nettet lokker

Engang sad specialforretningerne på 65 procent af markedet i detailledet. I dag anslår Danske Cykelhandlere, at specialforretningernes andel nu kun udgør 45 procent, mens supermarkeder og forretningskæder står for resten af det danske salg. Dertil kommer udenlandsk nethandel i et ukendt omfang.

quote Når man kan finde cyklerne billigere på internettet, så køber folk dem der, og så har du til sidst kun værkstedet at leve af. Det går rigtig skidt for branchen.

Janus Schläger, tidligere cykelhandler, Nørresundby

- Selvom man siger, at krisen er ovre, og der er opsving, så er det ikke i cykelbranchen, folk de bruger deres penge, siger Mikael Jensen fra Herluf Cykler i Frederikshavn.

På Thistedvej i Nørresundby står forretningen Riis Cykler, som Janus Schläger efterlod den i 2016. Banken ville ikke længere give kredit, og så måtte forretningen lukke.

- Jeg har stået i den forretning i 16 år, så det er lidt vemodigt at køre forbi herude på vejen, siger Janus Schläger.

Butikken solgte racercykler og dyre mountainbikes, men kunderne begyndte at købe cyklerne i udenlandske webbutikker med lavere priser, som Janus ikke kunne matche.

- Når man kan finde cyklerne billigere et andet sted, så køber folk dem ér, og så har du til sidst kun værkstedet at leve af, forklarer Janus Schläger.

Supermarkederne vinder konkurrencen

Supermarkeder og forretningskæder som T.Hansen og Harald Nyborg har øget deres salg. Sådan er det også i Kvickly i Nørresundby, der dog ikke vil ud med salgstallene.

- Salget af cykler går godt. Henover årerne er vi blevet meget bedre til at både sælge cykler og servicere dem. Vi har fået et godt ry i vores nærområde, siger Jørgen Jørgensen, der er afdelingsleder af non-food i Kvickly i Nørresundby. 

Dem, der har fravalgt cykelhandlere til fordel for supermarkedet, giver især en økonomisk begrundelse.

- Jeg har købt en cykel i Kvickly. Det gjorde jeg fordi den var billig. Jeg tror, jeg gav 900 eller 1000 kroner for den, og kvaliteten er udmærket. Selvfølgelig er der forskel på en Kildemoes og en Mustang fra Kvickly, men prisen, den lokkede, siger Jonna Johansen fra Sulsted.

Kan ende med fyringer

I Herluf Cyklers storhedstid i midt i 1990'erne blev der solgt 1400 cykler om året. I 2017 var tallet cirka 450. Butikken har ikke nogen internetforretning. Mikael Jensen har i stedet forsøgt at udvikle sin forretning ved også at udleje cykler og sælge handicapcykler

- Der er andre ting, man kan udvikle på og kaste sig ud i. Det kan også godt være, vi kunne have været bedre til det, erkender cykelhandleren.

Mikael Jensen har to ansatte i sin butik. Hvis ikke salget snart begynder at gå op igen, bliver han nødt til at fyre den ene.

- Vi er en specialbutik, som så mange andre. Vi forsvinder lige så stille, hvis ikke folk bruger os, advarer Mikael Jensen.

070121 John Haugaard, minkavler

Efter flere måneders venten ånder John lettet op: - Man kan se enden af tunnelen nu

minkkompensation, møde, Hjulmandkatain

150 minkavlere til infomøde: Fik gennemgået aftalen

Jesper balle, minkavler. Mors

Nu skal minkavlerne have styr på fremtiden: - Hvad skal jeg lave resten af mit liv?

150620 Administrerende direktør Lars Erik Jønsson fra Erhvervshus Nordjylland.

Over 100 millioner kroner til omstilling og innovation i coronaramte virksomheder

070121 John Haugaard, minkavler

Efter flere måneders venten ånder John lettet op: - Man kan se enden af tunnelen nu

minkkompensation, møde, Hjulmandkatain

150 minkavlere til infomøde: Fik gennemgået aftalen

Jesper balle, minkavler. Mors

Nu skal minkavlerne have styr på fremtiden: - Hvad skal jeg lave resten af mit liv?

Til forsiden

Til forsiden