Cyklist ramt af lastbil i Skagen

En cyklist er mandag formiddag kommet til skade i en trafik-ulykke i Skagen. Cyklisten kom i klemme under en lastbil i et venstresving, men er uden for livsfare.

I krydset mellem Kattegatvej og Øresundsvej kom en cyklist mandag til skade. Cyklisten blev fastklemt under en lastbil. Ulykken skete i industriområdet i Skagen, hvor en lastbil i en venstresving ramte cyklisten

- Der er tale om endnu en svingsulykke i dette tilfælde. Vi kender endnu ikke den præcise årsag til ulykken, siger Mogens Hougesen, vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Politiet er lige nu på stedet, og senest melding er, at cyklisten er uden for livsfare.

- Cyklisten er blevet fastklemt under lastbilen, men er uden for livsfare, siger Mogens Hougesen.


Seneste nyt

fra Nordjylland