Når mænd får tæv Daniel. Foto:
Opdateret: 13. november 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

David flyttede på mandecenter: Fik nok, da konen lod sit raseri gå ud over børnene

David blev udsat for psykisk og fysisk vold af sin kone.

19.000 mænd i Danmark udsættes årligt for vold af deres partner. David er en af dem, og på mandecentret i Aalborg fik han hjælp.

Se ”Når mænd får tæv” nederst i artiklen eller på TV2 Nord Salto mandag 14. november klokken 19.50.

Det begyndte egentlig godt, da David mødte sin kone, og de blev forelskede i hinanden. Men da de fandt ud af, at de ventede et barn, begyndte forholdet stille og roligt at ændre karakter.

David blev holdt væk fra sine venner. Konen tjekkede, hvad han brugte sine penge på. Og en dag, under et skænderi, slog hun ham for første gang.

Når mænd får tæv Daniel. Foto:
David er ikke hans rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet.

- I begyndelsen tænkte jeg ikke meget over det, for der er udfordringer i alle parforhold. Jeg prøvede at fokusere på de gode tider, siger David, der ønsker at være anonym af frygt for konsekvenserne ved at stille sig frem.

Truede med kokkekniv

Volden blev en hyppigere og hyppigere gæst i hjemmet, og David oplevede jævnligt at blive slået, kradset og bidt.

En dag under et skænderi eskalerede det, og han befandt sig pludselig i en skræmmende situation.

- Hun gik ud i køkkenet, tog en kokkekniv og viftede mod mig og sagde, at hun ville angribe mig. Jeg tænkte: ”Hvad fuck gør jeg her?” Jeg tog en køkkenstol op foran mig, så jeg kunne holde hende på afstand, siger han.

Det lykkedes David at få afvæbnet sin kone. Og så fortsatte forholdet og hverdagen.

Underretninger om vold mod børnene

For David var det vigtigste, at børnene havde det godt – og så kunne han godt tåle selv at stå model til meget. 

Men da der begyndte at komme underretninger om mistrivsel hos børnene, der var henholdsvis et og tre år gamle, indså han, at han måtte gøre noget.

- Der kom underretninger om, at hun behandlede børnene dårligt. At hun råbte og skreg af dem, når de var ude og handle, siger David.

Når mænd får tæv. Foto:
David og børnene boede på Mandecentret i omkring tre måneder.

Mens nogle af underretningerne var anonyme, var der også underretninger fra navngivne personer i Davids vennekreds med alvorlige beskyldninger.

- Der stod i nogle af underretningerne, at man havde set, at børnene blev slået, siger han.

Den melding fik kommunen til at reagere. Sammen med David blev de enige om, at han og børnene skulle flytte på mandecenter.

Føler sig dumme

Rikke Underbjerg er forstander på Mandecentret i Aalborg, hvor de arbejder med syv former for vold: fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, materiel og digital vold samt stalking.

På Mandecentret oplever de primært, at mænd udsættes for psykisk vold, der i nogle tilfælde bliver til fysisk vold.

- Det kan udvikle sig fra små kommentarer til, hvad man må og ikke må. Hvad for noget tøj, man skal have på, hvordan man ser ud, og hvad man gør. Nogle gange ser vi desværre, at det kan gå fra psykisk vold til små dask, lussinger, bid og kradsen, siger Rikke Underbjerg.

Når mænd får tæv. Foto:
Rikke Underbjerg er forstander på Mandecentret i Aalborg.

Det kan måske virke uforståeligt, hvorfor man som David bliver i et parforhold med vold. Men er man i et dysfunktionelt forhold, kan det være svært at bryde ud af det – blandt andet fordi volden ofte udvikler sig langsomt over en periode.

Noget, en del mænd først rigtigt opdager bagefter.

- Det giver dem en ked-af-det-hed og en følelse af, at de har været rigtig dumme, at de ikke har gjort noget, siger Rikke Underbjerg.

En lysere tilværelse

David boede på Mandecentret i tre måneder. I noget af tiden boede børnene der også, men efter råd fra Mandecentret blev de frivilligt anbragt hos en plejefamilie i en periode.

Jeg tænkte: ”Hvad fuck gør jeg her?”

David

David har nu fuld forældremyndighed over børnene, der i dag er et og fire år gamle, mens moren har overvåget samvær i 45 minutter en gang om måneden.

Selvom det har været en hård kamp, begynder tilværelsen at se lysere ud.

- Jeg er et bedre sted, end jeg var for tre år siden. Jeg er blevet mere ansvarsfuld over for børnene og over for mig selv, siger han.

Se dokumentaren ”Når mænd får tæv” her – eller se med på TV2 Nord Salto mandag 14. november klokken 19.50.


150226 Veninder valentinstur for hunde. Foto: Stefan Reiter

Kærlighedstur på fire poter: Hunde samler ind til Dyrenes Beskyttelse

Foto: Stefan Reiter

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Én gang om året arrangerer Maxi Zoo valentinsgåtur for at samle penge ind til internathunde.

I anledningen af valentinsdag denne weekend arrangerer Maxi Zoo deres årlige valentinsgåtur for hunde og deres ejere.

Maxi Zoo kalder det selv Danmarks største, fælles gåtur. Eventet afholder de for at støtte Dyrenes Beskyttelse og deres arbejde for svigtede hunde.

- Vi har en passion for dyr og vil gerne hjælpe de dyr, der har det lidt svært, fortæller Cecilie Getz, der er butikselev i Maxi Zoo og i dag var guide på gåturen fra Maxi Zoo i Nørresundby.

I alt mødte 19 deltagere op med deres 12 hunde for at støtte op om projektet. Racerne spændte bredt fra de helt små hunde på få kilo til store hunde på mere end 30 kilo.

Ved ankomst var der hundegøen for fuld musik. Der blev trukket ivrigt i hundesnorene i ren begejstring for at møde nye artsfæller og for at komme ud på tur.

Veninderne Natasja Hansen og Catrine Jørgensen er med for fjerde gang. I dag har de Shibahvalpen Luna og chihuahuaen Selma med.

150226 Veninder valentinstur for hunde. Foto: Stefan Reiter
De to veninder har kendt hinanden i knap ti år. Foto: Stefan Reiter

- Vi kommer ud at opleve lidt og så for at støtte op om Dyrenes Beskyttelse, siger Natasja Hansen, som er færdiguddannet til sommer.

Luna er Natasja Hansens svigerforældres hund. Hun ville gerne have en hund med til valentinsgåtur og ringede derfor til svigerforældrene, som hun heldigvis gerne måtte låne Luna af.

Succesen gentages

Sidste år samlede Maxi Zoo mere end 120.000 kroner ind til Dyrenes Beskyttelse i anledningen af valentinsdag. I år forventer de, at arrangementet bliver endnu vildere.

Det koster 40 kroner per hund at deltage, og så går der 50 kroner ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse, da Maxi Zoo lægger en ekstra tier i puljen.

150226 Maxi Zoo valentinstur for hunde. Foto: Stefan Reiter
Foto: Stefan Reiter

Der var stor interesse hundene imellem. Der blev snust og hilst på kryds og tværs, men hurtigt var de 12 hunde spredt over mere end 100 meters afstand, da turen gik i gang. Guiden Cecilie Getz sørgede dog for at holde nogenlunde samling på tropperne.

Det er ikke et krav, at man har en hund med sig for at kunne deltage. Maxi Zoo oplyser, at man er mere end velkommen til at støtte projektet ved at gå en tur alene eller sammen med en ven, uanset om det er sammen med Maxi Zoo eller ej.

- Vi ved, vi skal afsted på valentinstur igen næste år, siger Natasja Hansen.

- Og hvis de lægger andre ture op, så tager vi også gerne dem, fortsætter Catrine Jørgensen.


Gry Bruun Nielsen. Foto:

Stemmesluger i tvivl: - Har vi strammet skruen for meget?

Gry Bruun Nielsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gry Bruun Nielsen (RV) udtrykker tvivl om, hvorvidt Hjørring Kommune er gået for vidt med deres afslag af førtidspensioner.

Antallet af nye førtidspensionister i Hjørring Kommune er styrtdykket de seneste år.

I Hjørring Kommune er man gået fra 224 nye tilkendelser af førtidspension i 2020 til blot 84 i 2025. Det er et fald på 62 procent.

Faldet sker i en periode, hvor tendensen på landsplan går den modsatte vej. Det viser tal fra jobindsats.dk.

Og det er faktisk helt efter planen, lyder det fra Gry Bruun Nielsen, som er medlem af Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune.

- Den beskæftigelsesplan, der ligger, har jeg jo selv været med til at stemme for. Deri lå en instruks om at sænke antallet af førtidspensionister, siger den radikale stemmesluger.

Samtidig fortæller borgere og rådgivere om langtrukken sagsbehandling og afslag trods lægelige vurderinger.

- Vi får jo, som vi har bestilt. Alligevel kan jeg godt sidde med en tvivl om, om vi får støttet op om de rigtige, lyder det fra Gry Bruun Nielsen.

Kræver en redegørelse

46-årige Signe Juhl fra Hjørring er et eksempel på en af de borgere, som kæmper med at få tilkendt førtidspension.

- Det har den konsekvens, at når jeg bliver stresset og frustreret, blusser min sygdom op. Jeg synes ikke, kommunen skal være med til at forværre min tilstand. De skal være min medspiller - og ikke min modspiller, fortæller Signe Juhl til TV2 Nord.

Hun lider af den sjældne sygdom CRPS, der er en kronisk smertetilstand. Men til trods for en lægefaglig udtalelse om, at Signe Juhl hverken kan arbejde nu eller kommer til det i fremtiden, får hun afslag på en førtidspension af Hjørring Kommune.

Gry Bruun Nielsen ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men hun fortæller, at hun også selv er blevet kontaktet af borgere med lignende sager.

Det har fået hende til at overveje, hvorvidt de når det ønskede resultat med beskæftigelsesplanen.

- Jeg tror da, de fleste vil sige, at målet er, at flest mulige er en del af arbejdsmarkedet, og det kan da godt være, jeg har været naiv dengang. For der er en risiko for, at vi får presset nogle mennesker derud, hvor de ikke nødvendigvis har fortjent at blive presset ud.

Derfor har hun i samarbejde med Martin Prentow (S) og Line Kraghede Jensen (S) bedt om at få en redegørelse for antallet af borgere, der siden 2023 har fået afslag på førtidspension samt indsigt i hvilken ydelse eller beskæftigelse, de modtager nu.

Før redegørelsen foreligger, mener hun ikke, at hun har nok viden til at sige, hvorvidt Hjørring Kommune er gået for vidt i deres afslag.

- Nogle af de sager og fortællinger, der er kommet frem, har givet mig stof til eftertanke, som gør, at jeg tænker: Har vi strammet skruen for meget, eller hvad har vi?, siger Gry Bruun Nielsen.


Denise. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Pårørende frygter for indsats helbred: – Jeg er bange for, at jeg får ham hjem i kørestol

Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denise frygter, at hendes mands afsoning i Kragskovhede kommer til at koste ham førligheden.

Siden en 38-årig mand døde i Kragskovhede Fængsel den 9. januar, har der været massiv debat om sundhedsforholdene bag murene. Dødsfaldet undersøges fortsat af myndighederne, men blandt indsatte og pårørende vokser kritikken.

En af dem er Denise, hvis mand afsoner i det nordjyske fængsel. Hun frygter, at manglende behandling kan få alvorlige konsekvenser for hans helbred.

Denise. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord
Denise fortæller, at hun bekymrer sig for sin mand hver dag. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

– Jeg er ikke tryg ved den måde, sundhedssystemet kører på derinde. Og det har jeg ikke været i mange år, siger hun.

Denise's mand er diagnosticeret med flere diskusprolapser. Ifølge Denise har han allerede delvist mistet førligheden i sit højre ben, og for nylig har han også fået nedsat førlighed i armen efter endnu en diskusprolaps.

Derfor nævner vi ikke det fulde navn

Vi bringer ikke efternavnet på Denise, idet hendes msnd frygter, at det får konsekvenser for ham, hvis han står frem med sin historie.

Han fortæller, at indsatte på tre afdelinger på Kragskovhede er blevet truet med forskellige repressalier som isolation eller overflytning til et andet fængsel, såfremt de taler med medierne.

Den kritik har Danmarks Fængsler kommenteret på for nyligt. I et skriftligt svar til TV2 Nord skrev de:

"Generelt kan der være flere grunde til, at en indsat bliver overført fra et fængsel til et andet. Det kan eksempelvis ske, hvis den indsatte har begået eller forventes at ville begå alvorlige lovovertrædelser, grove disciplinære overtrædelser eller anden upassende opførsel.  En overførsel af en indsat kan være et indgribende tiltag og er derfor underlagt detaljeret lovregulering. De gældende regler indebærer, at alle overførsler skal bero på en konkret og individuel vurdering og være behørigt begrundet. I de mest indgribende tilfælde er der endvidere adgang til at klage over afgørelsen."

Oplever lange ventetider

Hvis man skal tilses af sundhedspersonalet i et fængsel, skal man udfylde en såkaldt anmodningsseddel. Men den slags kan godt trække ud, fortæller Denise.

Ifølge hende kan der gå op til en eller to uger, fra hendes mand beder om at blive tilset af sundhedspersonale, til det faktisk sker.

- Der kan ske rigtig mange forværringer med den indsattes helbred i den tid, lyder det bekymret fra Denise.

Hun fortæller også om episoder, hvor diskusprolapserne betyder, at hendes mand mister kontrollen over kroppen, og får ufrivillig vandladning eller afføring til følge. Når det sker, bør man tilses af en læge akut.

– Det siger lægerne altid til os, men sådan er det bare ikke, når man sidder fængslet. Så får man noget smertestillende og lov at tage et bad, siger hun hovedrystende.

Flere kritiske historier

TV2 Nord har den seneste tid bragt en lang række historier om indsatte og tidligere indsatte, der retter kritik mod Kragskovhede Fængsels håndtering af indsattes sundhed. Flere beskriver manglende opfølgning, sjusket medicin håndtering, lange ventetider og utilstrækkelig behandling.

En aktindsigt fra Styrelsen for Patientklager viser desuden, at fængslet i en række tidligere tilfælde har modtaget kritik for håndteringen af indsattes sundhed.

Afgørelse stpk. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord
I denne klagesag fandt styrelsen for patientklager, at den behandling, der var givet til en indsat i fængslet, var under normen. Derfor fik fængslet kritik af styrelsen. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Det kommer ikke bag på Denise.

– Vi oplever jo tit, at vi ikke bliver taget alvorligt. Og det er altså ikke kun i Kragskovhede Fængsel, den er gal, siger hun.

Ret til ordentlig sundhedsbehandling

Denise anerkender, at vilkårene er anderledes, når man sidder i fængsel, men hun mener alligevel, at de indsatte har ret til, at deres sundhed bliver varetaget forsvarligt, når de afsoner.

– Ja, de skal have deres straf. Det siger jeg ikke, at de ikke skal. Men de skal ikke behandles dårligere. De skal have ret til samme sundhed, som vi andre har. For de skal også være mennesker, når de kommer hjem igen, siger hun.

Om nogle måneder bliver hendes mand løsladt. Denise glæder sig til at få ham hjem – men bekymringen følger med.

– Hvis der ikke sker noget inden for det sundhedsfaglige område, så er jeg bange for at inden for ret kort tid, så sidder min mand i kørestol, siger hun.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.