Dement mand fundet i god behold

Den 69-årige demente mand, der blev efterlyst tirsdag formiddag, blev fundet i god behold få kilometer fra sit hjem.

Den 69-årige demente mand, der tirsdag formiddag blev efterlyst af politiet, er fundet igen. Manden er i god behold.

Manden forsvandt fra sit hjem på Bjergvangsvej mellem Farsø og Gøttrup tirsdag morgen omkring klokken 08.30. Han var ude at gå tur med sin hund, men han vendte ikke hjem igen. Derfor valgte politiet at efterlyse ham.

Efter at politiet sendte en efterlysning ud i pressen, var der flere borgere, der havde set manden, som henvendte sig. Den 69-årige mand blev fundet ved svæveflyvepladsen på Aggersundvej, et par kilometer fra hans bopæl.


Seneste nyt

fra Nordjylland