DGI Festival indleder sidste offensiv

[size=2]Arbejdet med at arrangere årets store DGI Festival i Hobro intensiveres. I dag blev sponsorerne afsløret. [/size]

DGI Festivalen bliver skudt i gang den 24. juni med en stor koncert og arrangørerne forventer op imod 4000 deltagere.

I dag blev sponsorerne bag hele arrangementet offentliggjort, endda meget tydeligt på den store silo ved havnen i Hobro.

De mange idrætsgrene og koncerter skal afvikles på strækningen fra Hobro stadion, ned over havnen og til AMBU-pladsen i den vestlige del af byen.

- Det strømmer i øjeblikket ind med tilmeldinger og med den lave pris på 450 kroner for hele weekenden, alt inklusiv, så håber vi at rigtig mange vil deltage, siger initiativtager og viceborgmester i Mariagerfjord Kommune, Carsten Brandt Andersen (Venstre) til TV2/NORD.

I øjeblikket er der fuld gang i tilmeldingen, som har deadline den 2. maj.


Seneste nyt

fra Nordjylland