Lørdag og søndag afholdes DM i brydning for børn og ungdom i Aars.
Brydere fra hele landet er i denne weekend samlet for at finde en Danmarksmester i hver vægtklasse for børn og ungdom. Lørdag kæmpede drengene om titlerne, og i morgen bliver det pigernes tur.
Aars Brydeklub er vært ved mesterskabet, og har tre brydere med. I dag vandt Sajjad Hussain på 13 år guld i vægtklassen under 66 kg. Ayman Al-Bjanaby vandt sølv i samme klasse.
I morgen aften kl. 19.30 viser TV2/Nord en reportage fra DM-mesterskabet.