DMI: Forhøjet vandstand i vestlig del af Limfjorden

Hård vind i Nordjylland får DMI til at varsle om forhøjet vandstand.

Nordjylland ligger stadig i kanten af det lavtryk, der i weekenden sendte vindstød af stormstyrke ind over landet.

Onsdag siger vejrudsigten hård vind i den nordligste del af Danmark. Det får DMI til at varsle om forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden fra onsdag morgen til torsdag morgen.

Der forventes en vandstand mellem 1,4 og 1,7 meter over normalen. DMI meddeler i den forbindelse, at den forhøjede vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser og betydelige skader på klitter, diger, havne og bygninger.

Offentligheden frarådes derfor at opholde sig i truede kystområder.


Seneste nyt

fra Nordjylland