Opdateret: 27. januar 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

DMI varsler vindstød af stormstyrke

Endnu et kraftigt blæsevejr har kurs mod Danmark.

I Nordjylland og på den nordlige del af Vestkysten vil vindstyrken nå op på hård til stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler om stormende kuling med vindstød af stormstyrke i Nord- og Nordvestjylland gældende fra torsdag morgen til torsdag eftermiddag. 

De forventer stormende kuling, hvor det blæser 20-23 meter i sekundet fra vest med vindstød af stormstyrke 25-30 meter i sekundet. 

Især ved kyststrækningen fra Thy langs Jammerbugten til Hirtshals kan det blive særdeles blæsende torsdag formiddag.

Det er et lavtryk, som ligger over det sydlige Norge, der skaber det blæsende vejr. Syd og sydvest for lavtrykket blæser det særdels kraftigt, og vindstyrken vil i Nordjylland og på den nordlige del af Vestkysten nå op på hård til stormende kuling med vindstød af stormstyrke, skriver DMI.

Beredskabsstyrelsen skriver på Twitter, at man bør tage sine forholdsregler.

Mere vind på vej

Blæsten aftager i løbet af torsdag, men allerede på lørdag vender den tilbage. 

- Vær desuden forberedt på særdeles kraftig vind igen fra lørdag eftermiddag til søndag morgen, hvor vi forventer op til stormende kuling og vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst, skriver Henning Gisselø, der er meterolog ved DMI. 

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, og træer kan vælte. Der er stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik, når der er vindstød af stormstyrker.

Beauforts vindskala - inddelingen af vindstyrker i Danmark

I Danmark benyttes vindbetegnelser i henhold til den internationale Beaufort-skala.

  • Orkan: >32,6 m/s
  • Stærk storm: 28,5-32,6 m/s
  • Storm: 24,5-28,4 m/s
  • Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s
  • Hård kuling: 17,2-20,7 m/s
  • Kuling: 13,9-17,1 m/s
  • Hård vind: 10,8-13,8 m/s
  • Frisk vind: 8,0-10,7 m/s
  • Jævn vind: 5,5-7,9 m/s
  • Let vind: 3,4-5,4 m/s
  • Svag vind: 1,6-3,3 m/s
  • Næsten stille: 0,3-1,5 m/s
  • Stille: <0,3 m/s

.

.


080126 hirtshals snestorm. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Stort snevejr rammer Nordjylland torsdag og fredag

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan give store udfordringer i trafikken i meget af landet.

Blæst og snefygning fortsætter onsdag og torsdag, men i løbet af torsdag eftermiddag kommer et nyt stort snevejr indover Danmark fra syd.

Snevejret kommer til at være landsdækkende, mange steder vil få 5-10 centimeter, men stedvis kan der falde 10 til 25 centimeter sne.

Sneen vil kunne give fygning og store udfordringer i trafikken.

I løbet af torsdag aften og natten til fredag kan sneen skifte til slud og regn i dele af landet.

Bemærk at prognoserne stadig er ret usikre, så de kan ændre sig markant de næste 24 timer.

Torsdag eftermiddag begynder problemerne

Sneen bevæger sig ind over Danmark fra syd torsdag eftermiddag og vil hurtigt sprede sig mod nord.

I løbet af eftermiddagen vil sneen begynde at give udfordringer, og torsdag aften vil der flere steder være faldet 5 til 10 centimeter sne, der fyger.

Snevejr. Foto: TV 2 Vejr
Forventet snefald torsdag aften. Foto: TV 2 Vejr

Prognosen for snefald torsdag aften viser, at sneen forventes at give store udfordringer henover landet. Især vil det være den østlige del af Sjælland og København, der får store mængder sne.

Bemærk også at Sydhavsøerne, Fyn og det østlige Jylland får to til syv centimeter allerede her.

Fredag morgen med store udfordringer

Natten til fredag fortsætter nedbøren over Danmark, og der må forventes store trafikale problemer med de nuværende prognoser.

Snevejr. Foto: TV 2 Vejr
Prognose for fredag morgen. Foto: TV 2 Vejr

Fredag morgen vil mange stå op til 5 til 10 centimeter ny sne, og på især det østlige Sjælland kan mængderne blive noget større – her vises 10 til 20 centimeter sne.

Der, hvor der falder mest sne, kommer der samtidig et lag med mildere luft ind over samme område.

Det betyder, at sneen kan overgå til slud, regn og lokalt også isslag.

Prognoserne har egentligt 20 millimeter nedbør i København, hvilket svarer til 20 centimeter sne. Men halvdelen vurderes lige nu at falde som regn.

Længere mod nord og vest forventes det mest, at nedbøren falder som sne.

Placeringen af hvor der falder mest sne er usikkert, nogle prognoser har båndet med mest nedbør længere mod vest.

Snevejr. Foto: TV 2 Vejr
Prognose af snefald frem til fredag klokken 14. Foto: TV 2 Vejr

Prognosen herover viser mest sne i det Nord- og østlige Jylland, men også omkring Storebælt falder meget.

Vinden er aftagende – men kan stadig give fygning

Vinden blæser onsdag kraftigt henover Danmark, men den vil aftage noget, når snevejret trækker op over Danmark.

Torsdag blæser det dog fortsat med en frisk til hård vind fra øst, hvilket kan få sneen til at fyge. Stedvis kan det komme til at opleves som en snestorm i perioder.

Vinden vil dog efterhånden aftage yderligere men stadig blæse sådan, at sneen kan fyge lidt. Der, hvor sneen overgår til slud eller regn, kan det ikke fyge længere.

TV 2 Vejr overvåger situationen og varsler sandsynligvis kraftig snefald i løbet af onsdagen, men først, når vi er ret sikre på, hvilke steder, der bliver berørt af sneen.


300126 hvad-er-en-rigtig-fastelavnsbolle robe 55b2. Foto:

400 gram kagecreme alene: Gigantisk fastelavnsbolle hitter

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bageren mener, at hypen om fastelavnsbollen er en københavnsk opfindelse - han følger bare med hysteriet.

Ved første øjekast ligner det mere en lagkage end en fastelavnsbolle. Ikke desto mindre er det bagermester Benny Andersens bud på den ultimative fastelavnsbolle, som han sælger fra Guldbageren i Aalborgs vestby.

- Der er i omegnen af et par hundrede gram wienerbrødsdej, hundrede gram marmelade, et par hundrede gram flødeskum og så fire hundrede gram kagecreme. På toppen er der så glasur eller flormelis, så vi ender på cirka et kilo, forklarer den erfarne Aalborg-bager, da TV2 Nord gæster bageriet for at bese den mytiske - og enorme - kage.

300126 hvad-er-en-rigtig-fastelavnsbolle robe 2634. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
De fleste vælger den klassiske fastelavnsbolle, når de skal fejre fastelavn Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Fastelavnsbollen hitter hos kunderne som aldrig før. Langt de fleste vælger dog de mere almindelige versioner, der vejer omkring 100 gram stykket.

- Vi har bagt 600 fastelavnsboller i dag. De bliver solgt alle sammen, lyder det fra Benny Andersen, som fortsætter:

- Da jeg startede i 1989 var januar en stille måned. Mange år har alle været på ferie i januar, men nu har vi lynende travlt. Alle har overarbejde, siger bageren.

Københavnsk hysteri

Faktisk mener bagermesteren, at hele 'hypen' om fastelavnsbollerne kommer fra københavnerne.

Han og de andre nordjyske bagere har bare hægtet sig på hysteriet.

- Det startede jo i København med de der sindssyge fastelavnsboller til både et og to hundrede kroner stykket med bladguld og hvad ved jeg. Så har det bare grebet om sig, og vi er bare fulgt med strømmen, siger Benny Andersen.

Det er ikke mindst tilfældet hos D'Angleterre i København. Fredag lancerede de deres version af fastelavnsbollen på Instagram. Den er med trøffel og indeholder remonce, saltet karamel, hasselnødder, vaniljecreme og praline med vanilje og hasselnødder alt sammen til den nette pris af 495 kroner.

300126 hvad-er-en-rigtig-fastelavnsbolle robe c86e. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Guldbageren på Kastetvej laver også romkugler på helt op til fem kilo. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Og nu vi er ved københavnerne, så vurderer Benny Andersen, at hans fastelavnsbolle på 1000 gram ville koste 250-300 kroner i København. I Aalborg fås den til 105 kroner.

- Egentlig er den tænkt som en familieting. Altså noget hvor man skærer den ud i flere stykker og så deles om den, men jeg har hørt om forsøg på at inhalere den ene mand. Jeg tror nu ikke, det er lykkedes for nogen endnu, griner bageren.

Fastelavnsbollen kræver et marathonløb

I alt indeholder fastelavnsbollen 2750 kalorier.
Det svarer til den energi, en 70 kilo tung person forbrænder i løbet af et marathonløb.

  1. Wienerbrødsdej

    Vægt: 235 g

    Energi: 420 kcal / 100 g

    987 kcal

  2. Marmelade

    Vægt: 118 g

    Energi: 250 kcal / 100 g

    295 kcal

  3. Fløde (38 %)

    Vægt: 235 g

    Energi: 360 kcal / 100 g

    846 kcal

  4. Kagecreme

    Vægt: 412 g

    Energi: 150 kcal / 100 g

    618 kcal

  5. Samlet energiindhold

    987 + 295 + 846 + 618 =

    2.746 kcal

Benny Andersens fastelavnsbolle er langt fra det eneste bagværk i kiloklassen, kunderne henter i bageriet. Guldbageren leverer også træstammer på ét kilo og romkugler på helt op til fem svimlende kilo.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.