Død efter ballade

Den 30-årige mand, der natten til lørdag fik hjertestop uden for restauration Gøglerbåden, er død.

Ifølge Nordjyllands Politi havde manden været oppe at toppes med to dørmænd på Gøglerbåden blandt andet satte de to dørmænd sig på manden for at få ham til at falde til ro.

Det var i den forbindelse, at manden pludselig fik hjertestop.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Poul Badsberg, siger, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag, hvorfor politiet ikke regner med, at der bliver rejst sigtelse mod de to dørmænd.

- Vi har umiddelbart ikke noget at udsætte på de to dørmænd, siger han.

Den 30-årige mand skal dog muligvis obduceres for at få fastlagt, hvad han døde af. Det vil et ligsyn senere mandag afgøre.

Den 30-årige mand har ikke været ved bevistheden, efter han faldt om natten til lørdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland