Når man nu ikke lige har penge nok til at købe den spiller, man allerhelst vil have, hvorfor så ikke lave en indsamling. Det har de gjort i Frederikshavn, hvor kronerne triller ind.
- Det går fornuftigt. Lige nu mangler vi 50.000 kroner før vi når det mål, vi satte inden indsamlingen gik i gang, fortæller Kim "Superdæk" Larsen, formand for Erhvervsklubben i Whitehawks.
Ishockeysæsonen er netop afsluttet her i landet, og i den sæson spillede Ilya Dobkov for AaB ishockey. Selv har han heller ikke lagt skjul på, at han gerne vil tilbage til den klub, han spillede i for år tilbage.
Indsamlingen slutter på fredag.