Dyrene skal også mærke julen

60 hunde mødtes søndag eftermiddag til treretters julefrokost.

Maxi Zoo i Aalborg havde søndag inviteret deres firbenede hundevenner på julefrokost.

Det stod på treretters menu, og retterne var inspireret af dem, vi kender fra de traditionelle danske julefrokoster. Sild, and og Risalamande.

- Vi vil gerne prøve noget andet, så det ikke bare er sådan en almindelig kedelig søndag. Og hundene kan møde nogle venner, siger Anita Andersen fra Maxi Zoo i Aalborg.

Der blev støttet godt op om julefrokosten. Faktisk var det så populært, at butikken blev nødt til at dele gæsterne op i tre hold med 20 hunde på hvert hold.


Seneste nyt

fra Nordjylland