Efter jordskælvet 30. september opfordrede De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samtlige borgere, der kunne mærke jordskælvet, om at indberette deres oplevelse. En uge efter jordskælvet har de nu modtaget mere end 160 indberetninger.

Jordskælvet blev målt til 3.4 på den lokale Richterskala, hvilket er forholdsvist stort for Danmark, oplyser GEUS i en pressemeddelelse.

De mange henvendelser fra borgere, der har kunnet mærke jordskælvet, stammer primært fra Nordjylland. 38 har indberettet fra Hurup, 36 fra Nykøbing Mors, 26 fra Thisted, 18 fra Thyholm og 13 har indberettet fra Vestervig.

En stor hjælp

I pressemeddelelsen skriver GEUS, at de at meget taknemmelige for den store hjælp, borgeren har ydet.

En vigtig del af jordskælvsforskningen er netop at få kortlagt hvor stort et område, der er blevet påvirket af det pågældende jordskælv, samtidigt med at få oplysninger om, hvor kraftige rystelserne har været de forskellige steder.

- Det er en stor hjælp at modtage så mange indberetninger fra borgere, der har mærket rystelserne. Det hjælper os til bedre at forstå indberetninger om jordskælv, der fandt sted, før vi fik seismografer i Danmark. I sidste ende bruger vi oplysningerne til at beregne jordskælvs-hazard i området, altså hvor meget man skal være forberedt på, at jorden kan ryste i fremtiden, eksempelvis i forbindelse med store byggeprojekter, fortæller Tine Larsen, der er seniorforsker ved GEUS.

GEUS opfordrer fortsat borgere til at indberette deres oplevelse, hvis de mærkede noget til jordskælvet den 30. september.

Indberetningerne kan ske ved at trykke her.

Ét stort puslespil af plader

Når man hører om de mange indberetninger efter jordskælvet, kan man måske godt undre sig over, hvorfor jordskælv overhovedet opstår til at begynde med.

Jordens yderste lag er opbygget af store plader, kaldet tektoniske plader, der langsomt bevæger sig i forhold til hinanden, placeret lidt ligesom et puslespil.

Her i Danmark ligger vi midt på en tektonisk plade, hvilket gør os mindre udsatte for jordskælv, end lande placeret ved pladernes grænser.

- Det der sker, når et jordskælv opstår er, at noget opbygger spændinger i undergrunden. Når vi oplever et jordskælv i Danmark, er det fordi der sker spredninger i pladerne ude midt i Nordatlanten, og det skubber til os. Ligesom når du klemmer på noget, og på et tidspunkt kan undergrunden ikke holde til det, og så går den i stykker. Når den går i stykker, sker der et brud, og det brud er jordskælvet, forklarer seniorforsker på GEUS Trine Dahl Jensen.

Hun tilføjer, at det svarer lidt til, hvis man tager en gren og knækker den.

- Hvis du tager en gren og begynder at bøje den, så opbygger du spændinger. På et eller andet tidspunkt, du ved ikke helt hvor eller hvornår, så knækker grenen. Det er fuldstændigt samme princip med et jordskælv, og det er også derfor, at vi aldrig kan fortælle helt præcist, hvor og hvornår et jordskælv sker.

Et sikkert sted at bo

Når det kommer til jordskælv i Danmark, er listen ikke lang.

- Herhjemme i Danmark er vi meget lidt udsat for jordskælv. Det er et fredeligt sted, hvad det angår. Vi er dog ikke fri for dem, fortæller Trine Dahl Jensen.

I Danmark har man målt på jordskælv i næsten 100 år, hvor man påbegyndte målingerne med instrumenter i 1930, efter et jordskælv i København.

Inden da opstod der også jordskælv, men de blev ikke målt, blot berettet om, fortæller Trine Dahl Jensen til TV2 Nord.

- I 1759 opstod der bandt andet et jordskælv i Aalborg, hvor nogle af buerne i Budolfi Kirke styrtede sammen. Vi har dog aldrig haft en beretning om et menneske, der er kommet til skade i forbindelse med et jordskælv i Danmark.